Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

NOSTALGI. Hvis det hele sejler, ”Who are you gonna call?” Ghostbusters.
Foto: PR

NOSTALGI. Hvis det hele sejler, ”Who are you gonna call?” Ghostbusters.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højt hår og hvide jakkesæt: Tre spil hylder firserne på fornem vis

Tag med tilbage til fortiden med dette tjek af tre spil fra computerspillets barndomsårti, 80erne.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi kom godt ind i år 2013.

Ja, selv tallet lyder helt science fictionagtigt, og der er kun seks år til 2019, hvor sci-fi klassikeren over dem alle Blade Runner udspiller sig. Fremtiden er nu. Og så alligevel ikke, for fortiden er del af os alle, en del af vores fælles kulturarv, og ikke mindst spilarv, hvor firserårtiet stadig står som den hellige gaming-gral. Computerspillets barndomsårti.

Det ser vi i testens tre spil, der alle hylder firserne og serverer velkendte firserikoner og klicheer på nye måder. Ifør dig dine største skulderpuder, spray lak i lokkerne og tag med på en rejse tilbage til dengang, hvor spøgelser havde højt hår, helte var muskelsvulmende og halvnøgne, og enhver mand drømte om pastelfarvet plastik møblement og kridhvidt polyester jakkesæt.

Er du en ægte He-Man? He-Man. Universets stærkeste mand med blond Prins Valiant frisure og en nougatbrun tan, der lugter langt væk af litervis af sololie. He-Man kunne kun være skabt i firserne med sin sparsomme beklædning og machohørmende attitude.

LÆS ARTIKEL

Masters of the Universe Legetøjet og tegnefilmene er indbegrebet af firserne. Det er muligt, at Transformers og G.I. Joe har haft mere nutidig succes på det hvide lærred, men for (drenge)børn af firserne står He-Man som det største ikon af dem alle.

Nu er han tilbage på en tablet/smartphone nær dig, og endnu engang får den nederdrægtige Skeletor bøllebank, så knoglerne rasler herfra og til Slangebjerget. Spilmekanikken er naturligvis også en hyldest til fordums tider, da der er dømt klassisk sidescrolling actioneventyr med He-Man i bevægelse fra venstre mod højre, og fjender får smæk, mens der hoppes fra platform til platform.

Kvadratisk, praktisk, godt. Eneste malurt er nutidens trend med mikrobetalinger for at opgradere evner og våben. Fristelsen er stor, men er du en ægte He-Man, så klarer du ærterne på den hårde måde.

Hjemsøgt af fiserne
Hvis det hele sejler, ”Who are you gonna call?” Og nej, svaret er ikke TDC kundeservice, SKAT eller din lokale blikkenslager. Det er naturligvis Ghostbusters. Spøgelsesfangerne fra firserne, der ligesom He-Man er indbegrebet af det mest charmerende, popkulturen har at byde på fra ghettoblasterens årti.

Der har tidligere været flere forsøg på Ghostbusters spil med spillet fra 2009, som den hidtil største satsning, da det ikke blot tog plottet op fra den første film, men også havde manuskript og stemmeskuespil af det oprindelige cast, ja, selv Bill Murray, der dog lød mindre entusiatisk i rollen som en digital Peter Venkman end i sine dovne præstationer som Garfield.

Det nye Ghostbusters spil er en mindre ambitiøs satsning, men ikke desto mindre vellykket. Det er skræddersyet til tablets og smartphones og emmer af firser nostalgi og Ghostbuster-charme. Strategi og hæsblæsende spøgelsesjagt er sagens kerne, og er du en ægte Ghostbustersfan, er spillet mere end oplagt, det er påkrævet. Dog har det samme hage som He-Man med de forbandede mikrobetalinger, så helt fri for ubehagelige hjemsøgninger i din tegnebog er spillet desværre ikke.

Materialisme frem for alt
Hvis Don Johnsons ”Scotty” fra Miami Vice blev klonet med Corbin Bernsens ”Arnie Becker” fra L.A. Law, ville resultatet blive Max McMann, den sleske og selvsikre advokat i det herlige retssagsspil Devil's Attorney. Visuelt emmer spillet af firserne med pastelfarver over alt, og målet er i sig selv at få så mange penge og mest dekadente indrettede firserlejligheder som muligt.

Materialisme frem for alt. Retssagerne er velskrevne, og karaktererne er kreative karikaturer. Spilmekanikken er en kende for simpel, da der ikke er den store dybde i måden, hvorpå du kan vinde eller tabe et slag, men som firserhyldest er McMann på alle måder ”the man”, og humoren vil huskes, længe efter den sidste retssag er vundet. Letbenet og meget simpelt firserspas.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nostalgien længe leve

Testens tre firserhyldester viser, at der er masser at komme efter, når vi kigger tilbage i stedet for frem. Og de store millardindtjenende spilserier ville bestemt have godt af at skue tilbage og bringe fortiden i spil med nutiden i stedet for hårdnakket at stopfodre os med pumpede spacemarines og glatbarberede fantasy elvere uden personlighed.

LÆS OGSÅ

For er der noget, der er penge i, så er det nostalgi. Se bare på det måske højst elskede kapitel i Grand Theft Auto-serien, Vice City. En lang kærlighedserklæring til firserne og Miami Vice. Så bring firserne på spil på ny. Vi kan godt klare lidt synthpop og lak i håret endnu engang – også i digitalform.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden