Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
forsvar. Efter et regulært point of no return mister Lara sin uskyld og må tage en anden mands liv i forsvar for sit eget. Det er uhyre sjældent i spilregi, at der lægges så meget dramaturgisk vægt på det at tage et liv, og det klæder spillet at tage den bestialske handling op til revision.
Foto: PR-foto

forsvar. Efter et regulært point of no return mister Lara sin uskyld og må tage en anden mands liv i forsvar for sit eget. Det er uhyre sjældent i spilregi, at der lægges så meget dramaturgisk vægt på det at tage et liv, og det klæder spillet at tage den bestialske handling op til revision.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Nu mister Lara Croft sin uskyld

Lara Croft generobrer spil-tronen I denne udgave af Tomb Raider.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun har været igennem meget, den kære Lara Croft, siden debuten i 1996 med et utal af succesfulde spil og mindre heldige fornyelsesforsøg, som det misforståede dystre Angel of Darkness fra 2003 til ditto halvhjertede Hollywood filmatiseringer med Angelina Jolie spændt op til eventyr.

LÆS OGSÅ

I bedste Batman Begins stil søger Lara tilbage til rødderne med rebootet Tomb Raider, der tager os med til begyndelsen af eventyret.

Havde det været en ny Tomb Raider film, så var Angelina Jolie uden tvivl erstattet med Jennifer Lawrence kendt fra bl.a. The Hunger Games. Det er med andre en helt anden og mere nærværende sej sild, vi præsenteres for i Laras første store eventyr, der begynder dramatisk med en synkende skude midt i orkanens øje.

Pint og plaget
Lara Croft og en gruppe videnskabelige venner strander på en mystisk ø, efter at deres skib er gået på grund i en storm af en anden verden. Et eventyr, der er lige dele TV-serien Lost og Indiana Jones filmen Templets Forbandelse, kan begynde.

Den unge frøken Croft bliver i spillets første timer pint og plaget så gevaldigt af den ubarmhjertige natur og øens ondsindede beboere, der hærger fra skyggerne. Hun må grueligt meget igennem, hvad enten hun hænger med neglene på en vindblæst bjergside, kravler gennem klaustrofobiske tunneler eller bliver jaget af glubske ulve i den mørke skov.

Øen viser sig hurtigt at være alt andet end et yndet turistmål og gemmer på en dunkel fortid, hvor en sagnomspunden japansk kejserinde regerede med okkulte evner.

Kejserinden tilbedes stadig flere tusind år efter sin død, og øens fanatiske kultister viser sig at være noget af en prøvelse for den unge Lara, der må få blod på hænderne og mord på samvittigheden for overhovedet at overleve.

Lara mister sin uskyld
I begyndelsen er det blot en hjort, der skal nedlægges med højspændt bue og pil for at stille sulten i den silende regn, men efter et regulært point of no return mister Lara sin uskyld og må tage en anden mands liv i forsvar for sit eget.

Det er uhyre sjældent i spilregi, at der lægges så meget dramaturgisk vægt på det at tage et liv, og det klæder spillet at tage den bestialske handling op til revision.

At Lara i slutningen af spillet selv er blevet en regulær actionmaestro på lige fod med adventure-kollegaen Nathan Drake fra Uncharted serien, er et desværre nødvendigt onde i en spilindustri, hvor de store spilsucceser åbenbart skal involvere våben og drab af den ene eller den anden slags for overhovedet at blive sat i verden.

Men i skabelsen af Lara og som afgørende øjeblik i hendes formning som heltinde, er drabsøjeblikket en milepæl i spilhistorien. Det er hamrende effektivt orkestreret og sætter sig i en, som få spiløjeblikke til dato har formået.

Noget nær perfekt
Tomb Raider er som samlet pakke noget nær perfekt. De dramaturgiske højdepunkter kommer som perler på en snor, og kedsomheden træder på intet tidspunkt ind. Det kan Uncharted-serien ikke engang bryste sig af, da især skududvekslingerne med Nathan Drake har det med at trække ud i det uendelige og føles som abrupte konfrontationer.

I Tomb Raider er fjenderne ofte færre, mere intelligente, og mulighederne for at komme dem til livs er varierende og udfordrende. Mere overlevelse og mindre skydetelt, hvilket er et plus. Igennem hele spillet er der kælet for hver en detalje i en sådan grad, at man gang på gang bare må overgive sig og lade sig rive med på rutchebaneturen, der er Lara Crofts fødsel som heltinde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Giver Uncharted baghjul
Netop Uncharted-serien med den kække Nathan Drake er af mange udråbt som den moderne arvtager til Tomb Raider, men med sit nye udspil viser Lara Croft, at hun stadig er dronningen i genren, for Tomb Raider giver Uncharted kamp til stregen og i flere afgørende aspekter sønderhvinende baghjul.

Tomb Raider har dybde, afveksling og intelligent tyngde i spilmekanikken, som få andre actionadventurespil kan hamle op med, og vigtigst af alt, så virker Lara som en kvinde af blod, når hun bliver såret, så selv du føler dig ramt hjemme i stuen. Noget af en bedrift.

Filmisk i ordets reneste betydning
Visuelt er Tomb Raider i en klasse for sig. De mange års udvikling har givet pote, og for første gang i min anmelderkarriere er jeg ikke bleg for at kalde et actionspil for filmisk i ordets reneste betydning.

Både den nervepirrende dramaturgi, den sublime stemning, den dybe spilmekanik og den bjergtagende visuelle præsentation skaber tilsammen en interaktiv oplevelse, der kan hamle op med selv det bedste fra Hollywood, uden at der går autopilot i den, som f.eks. i mainstreammastodonten Call of Duty.

Tomb Raider bevarer og værner om sine veldesignede valgmuligheder i spilmekanikken, og det er i den grad en sjældenhed i dagens blockbusterspil, hvor alt skal strømlines så meget, at spillet snart spiller sig selv, mens du bare sidder og kigger på de detaljerige eksplosioner. Call of Duty's singleplayer-del er her kompromisløs fanebærer.

Vi vil passe på Lara

Tomb Raider viser, at intelligent spildesign sagtens kan gå op i en højere enhed med smuk visuel formåen og masser af rabalder. Eneste lille anke er, udover en ligegyldig multiplayer-mulighed, at gravskænderierne står i baggrunden for Laras overlevelse på øen, og dermed burde spillet hedde Lara Croft og ikke Tomb Raider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det er Laras personlige udvikling, der gennemsyrer alt i spillet, men de nedtonede besøg i dybe gravkamre er en acceptabel pris at betale for et så velorkestreret og højtspændt drama, som stakkels Lara skal igennem med os spillere angstsvedende ved knapperne.

Vi vil passe på hende, som var hun vores søster, og i sidste ende håbe, at hun også vil passe på os, for så sej en sild kommer kun sjældent til syne i spilindustriens mainstreammudrede farvande.

Lara Croft er tilbage, og tronen er hendes lige meget, hvad den udødelige japanske kejserinde påstår.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden