Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Underspillet. Der er solgt 97 millioner Nintendo Wii-konsoller og den nye Wii U er skvulpet ind i et kreativt dødvande: Her er ingen spil, overraskelser eller genoplivningsforsøg i horisonten.

Underspillet. Der er solgt 97 millioner Nintendo Wii-konsoller og den nye Wii U er skvulpet ind i et kreativt dødvande: Her er ingen spil, overraskelser eller genoplivningsforsøg i horisonten.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Vent med at købe den nye Nintendo Wii U

Nintendos efterfølger til den succesrige Wii-konsol er ambitiøs og innovativ, men også markant mindre intuitiv, mærkværdigt underspillet og ignorant over for nutidens ændrede spilmarked.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Første gang man tænder for Nintendo Wii U føles det som en tilbagelænet slendretur igennem skandinavisk IKEA-minimalisme smagt til med kvalmende feelgood-elevator-pop, mens man bliver taget pædagogisk, men bestemt i hånden.

Førstehåndsindtrykket af Nintendos Wii U-spillekonsol glimter af en klinisk imødekommende ivrighed, men også en uheldig bismag af trættende børnehavepædagogik, når den - afgjort af det bedste hjerte - overforklarer og overbeskytter.

Nintendo knækker
Men den overdrevne leflen er pinedød nødvendig, for med Wii U har Nintendo en umulig opgave foran sig, hvis de vil matche lanceringen af Nintendo Wii, der tilbage i 2006 reformerede spilmarkedet inden for stationære konsoller ved at ramme spritnye målgrupper.

Nye spilkunder, der aldrig tidligere havde troet, at en kridhvid spillekonsol med bevægelsesfølsomme controllere kunne orme sig på plads under deres nyindkøbte og meget flade fladskærm.

Men børnene elskede jo de fysiske spil ofte efter at have set konsollen i aktion hos en kammerat, og at alle tilmed kunne bevæge sig mens de spillede, blev de helt afgørende salgsfaktorer for Nintendo Wii.

I dag 97 millioner solgte Nintendo Wii-konsoller senere er konsollen skvulpet ind i et kreativt dødvande: her er ingen spil, overraskelser eller genoplivningsforsøg i horisonten.

I al fald kommer der ikke flere Wii-spil fra Nintendo, hvilket i sig selv er selvmorderisk, når man tager de millionvis af solgte og nu med et slag forladte Wii-konsoller i betragtning.

Men sådan kværner pengemaskinen i fyrrummet i den kommercielle spilbranche, hvor 'nyt' alt for ofte bliver synonym med 'bedst'. Problemet med Wii U er blot, at 'nyt' her enten er for påtaget eller bare ikke bedre end på Nintendo Wii.

For med Wii U knækker Nintendo. I al fald ved lanceringen af konsollen, der er blandt de mest underspillede, fejlbefængte og mærkværdigt stilfærdige nogensinde.

Ingen skrigende fans
Med flere solgte Wii-konsoller end storrivalerne som Sonys PlayStation 3 og Microsofts Xbox 360, burde lanceringen af denne Wii 2 skabe gigantiske kundekøer.

I stedet for en selvsikker industrileder, der igen indtager scenen med målet at erobre verdensherredømmet, så mindede lanceringen af Wii U-konsollen mere om en brødflov knægt, der duknakket krøb på plads i klassen efter endt eftersidning.

Men måske skyldes ydmygheden, at Nintendo bare ikke var klar, da de pinedød skulle have Wii U ud i butikkerne til julesalget.

For tro ikke, at du bare kan pakke din nye Nintendo Wii U ud af æsken, smide et spil i og så er du kørende. Niks - de første mange timer går med at vente, mens konsollen ubegribeligt langsomt downloader en obligatorisk softwareopdatering, hvilket skriger af forjaget lancering.

For tror man derefter, at nu kan man endelig sætte sit spritnye Mario-spil i dyret, og så tordner dette reformerede Nintendo-tog ud fra perronen, bliver man igen skuffet: opdaterer man ikke også selve sit nye Mario-spil via internettet (hvilket igen tager en god times tid), så går spillet ned.

Altså som i et spil, der nægter at fungere, hvilket er en utilgivelig brøler for ethvert konsolspil - og noget jeg aldrig tidligere har oplevet før på en Nintendo-konsol.

Skærm som controller
Det afgørende 'nye' og største salgsargument ved Wii U - foruden skarpere grafik nu i HD og større indbygget hukommelse - er dens særprægede centrale controller kaldet Wii U GamePad. Denne er en charmerende hybrid mellem en tablet-computer, et joystick og en Nintendo Wii-controller.

I midten sidder en trykfølsom skærm, som er flankeret af traditionelle knapper, joysticks og styrekryds.

Derudover er der tillige en indbygget mikrofon, et kamera og et internt gyroskop, så alt i alt har Nintendo sammestykket den afgjort mest avancerede spil-controller nogensinde set.

Men grangiveligt også den mest undervurderede og misforståede, fordi GamePad-controlleren hænger uløseligt sammen med den stationære spilkonsol, da den ofte dobler som sekundær skærm.

Det var yderst brugbart, da husets ældste barn ville se dagens julekalender, mens sønnen på seks år ville fortsætte med Marios elektroniske eskapader. Dermed blev krigen om stuens fladskærm stækket, da sønnen kunne spille videre på skærmen på GamePad-controlleren.

Det fungerer ovenud glimrende, og farverne og finishen på GamePad´en er høj. Den er samtidig overraskende let trods sin store størrelse, og ligger tilmed suverænt mellem hænderne, så her har Nintendo igen gjort sit design-arbejde til perfektion.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I spillene kommer denne sekundære skærm afgjort til sin ret, men ikke uden, at man bliver en smule skizofren og ikke aner, hvilken skærm, man skal kigge på. Nintendos første store spil er mini-spilssamlingen ‘Nintendo Land’ og ‘New Super Mario Bros. Wii U’, der begge bærer tydelige Nintendoske aner, men undgår ikke at virke forcerede og pligtbetonede.

Asynkrone spil
‘Nintendo Land’ er en kavalkade af tematiserede mini-spil, hvis primære formål er at prale af de nye funktioner og spiltyper, som Wii U GamePad afstedkommer.

I et spil bruger man skærmcontrolleren som rat, i et andet som vippepind og kastestjerne-rampe, men mest interessant er spiltyperne for flere spillere, hvor man ved at tilkoble de normale Wii-controllere dyster mod hinanden.

F.eks. i det nok mest velfungerende mini-spil ‘Luigi's Ghost Mansion’, hvor én spiller ser spillet på skærmen i Wii U GamePad og styrer et spøgelse, der dermed ikke kan ses af de andre spillere, som styrer et hold spøgelsesjægere rundt på fladskærmen. Lidt som en art Pac-man, men med to forskellige skærmbilleder afhængig af hvilken rolle, man indtager.

Den slags asynkrone spiloplevelser er suveræne og rummer nøglen til Wii Us fremtid, men der er desværre alt for få af dem.

‘New Super Mario Bros. Wii U’ er et afgjort veldesignet Mario-spil nu for første gang i knivskarp og blændende tyggegummi-sprudlende farverig HD, men i store træk et opkog af forgængeren ‘New Super Mario Bros. Wii’. Skuffende så lidt nyt, der skal til for at kalde det et “nyt” spil, men omvendt en sikker formular, som gik rent hjem hos Marioa-glade unger.

Mere eksperimenterende og radikalt går voksenspillene ‘ZombiU’ og ‘Batman Arkham City: Armored Edition’ til værks, hvor man i begge bruger GamePad´en til innovative opgaver såsom at skanne omgivelserne, ordne ens udstyr, klare en række mini-spil og i Batmans tilfælde pille ved Batcomputeren og dynger at ekstra information om spillets historie og hovedpersoner.

Særligt her giver brugen af to skærme overordentlig god mening, udvider spiloplevelsen til det bedre og gør uden tvivl ‘Batman Arkham City: Armored Edition’ til det mest overbevisende og futuristiske lanceringsspil til Wii U - selvom det “blot” er en udvidet version af ‘Batman: Arkham City’, der udkom for et år siden til Xbox 360 og PlayStation 3.

Vent til bedre tider
Desværre er titler som ‘ZombiU’ og ‘Batman’ kun to eksempler blandt rystende svage lanceringsspil, for Wii U skriger i høj grad efter flere spil og større rygstøtte fra andre spiludviklere end Nintendo selv.

Derfor bliver det svært svært for Nintendo at sælge Wii U, og særligt når deres digitale online-spilbutik Nintendo eShop er slæbende langsommelig, gumpetung i optrækket og priserne alt for stejle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig er der mere forvirring og bøvl omkring konceptet i Wii U og GamePad-controlleren i forhold til Nintendo Wii, der var uendeligt meget lettere både at formidle og adskille sig radikalt fra datidens konkurrenter.

Det havde klædt Nintendo at give Wii U et par måneder mere i ovnen, og så lancere til flere og større spil som f.eks. det kommende ‘LEGO City: Undercover’ eller ‘Rayman Legends’. At det mest overbevisende lanceringsspil til Wii U er det et år gamle ‘Batman: Arkham City’ siger desværre mest om konsollen.

Wii U emmer af forjagethed og sjusk, men også uforløste kreative kræfter og stærkt grundlag for geniale spiloplevelser på to skærme.

Potentialet er der, og Wii U kan vokse sig stor, men lige nu føles den halvbagt, underspillet og som den gakkede knægt, der stolt af plasker rundt for sig selv i sin ende af bassinet, men savner afgjort at hænge ud med nogle større og mere cool legekammerater.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden