Første gang man tænder for Nintendo Wii U føles det som en tilbagelænet slendretur igennem skandinavisk IKEA-minimalisme smagt til med kvalmende feelgood-elevator-pop, mens man bliver taget pædagogisk, men bestemt i hånden.
Førstehåndsindtrykket af Nintendos Wii U-spillekonsol glimter af en klinisk imødekommende ivrighed, men også en uheldig bismag af trættende børnehavepædagogik, når den - afgjort af det bedste hjerte - overforklarer og overbeskytter.




























