»Deres Majestæt, Peder Riis er ankommet fra Deres koloni på Bermuda«. »Han må vente, for Vi skal i krigsråd. Slaget i Altmark er tabt, og Sachsen marcherer mod Sjælland!«. Den slags kan godt foregå i et computerspil – og i en spilindustri, hvor der ofte er langt mellem både kunst og egentlig lærdom, sidder den svenske spiludvikler Paradox tungt på tronen over strategispil, der blander viden og underholdning. ’Europa Universalis III’ (EU3) gaber over de 300 år af verdenshistorien, der for Europas vedkommende hedder renæssancen og reformationen. Spilleren har frit valg mellem omkring 300 kongedømmer, kalifater og republikker i verden, der skal ledes gennem omvæltninger og udfordringer: Krig, økonomisk udvikling, diplomatiske relationer, handel, opdagelse, kolonisering og teknologisk udvikling er blot nogle af de mange faktorer, der udgør den historiske simulation. Udfordringerne er både komplicerede og svære at mestre, og selv om brugervenligheden er forbedret, kræver det stadig tålmodighed og en vis interesse for især europæisk historie at give sig i kast med spillet. Klare forbedringer De største ændringer i forhold til forgængeren ses på tre punkter. For det første gør den større brugervenlighed i brugerfladen det kaotisk store spil mere overskueligt, selv om det kræver et par aftener at både lære spillet at kende og læse Paradox’ debatfora, hvor der kører gode historiske og mere spilmæssige diskussioner om spillet. Anden ændring er, at spillets verdenskort nu er i 3D. Desværre har det knebet med at indføre den sidste dimension, så både verdenskortet og brugerfladen er grimme og kan ingenlunde konkurrere med eksempelvis de flotte ’Total War’-spil. Det er dog en trøst, at udseendet hurtigt bliver ligegyldigt, når først ens egen omskrevne verdenshistorie udfolder sig. Sidste gode nyhed er, at spillet nu indretter verdenshistorien efter, hvordan man spiller i højere grad end før. Samtidig er det lettere at modificere spillet med brugerskabt indhold. I forgængeren var korrekte historiske personligheder, kongerækker og begivenheder en del af spiloplevelsen, så konger døde og større verdensbegivenheder indtraf på faste årstal. I det nye spil skal visse forhold opfyldes, før en begivenhed kan indtræffe, selv om det ikke er garanteret. For eksempel kan man være heldig at arve en trone, hvis man har indgået ægteskab med en kongelig i et andet land. Tidligere skete tronskifter på historisk korrekte tidspunkter desuagtet landenes forhold. Derfor er det ikke længere muligt for Danmark at overtage Norge, hvis landet er blevet til en republik og derved ikke har arvefølge, eller hvis Norge er blevet opslugt af svensken. Historisk nødvendighed Vægten på spil frem for historisk trofasthed gør EU3 langt mere flydende og spilbart, men man kan savne den grundige historielektion, man førhen fik til hvert enkelt land. Heldigvis er spillet modificerbart af spillerne selv, så der kommer med sikkerhed spillerskabte udvidelser, der bringer den mere korrekte historieundervisning tilbage i spillet. For den historieinteresserede spiller er der ingen vej uden om EU3 – ligeså for de forældre, der leder efter et dybere strategispil til deres ældre børn.