Samlebåndsmassakre

Den middelmådige grafik kan tilgives, fordi der aldrig er tid til at stoppe op og dvæle ved den. Undtagen i dét sekund, hvor man bliver træt af spillets ubønhørlige gentagelser og hule præmis.
Den middelmådige grafik kan tilgives, fordi der aldrig er tid til at stoppe op og dvæle ved den. Undtagen i dét sekund, hvor man bliver træt af spillets ubønhørlige gentagelser og hule præmis.
Lyt til artiklen

Skydetelte. Dem kan man prøve på Bakken eller i Tivoli og med pluskæbe nedlægge byttet for øjnene af sin udkårne.

I de digitale skydetelte er denne flirt med det modsatte køn afløst af nervøse tics og udtørrede nethinder, da alt handler om at stresse spilleren til det yderste. Her er ikke tid til at blinke. Eller skyde brystet stolt frem efter et pletskud. Især ikke i ’The Club’, der på mange måder er en destilleret udgave af udviklingen i de seneste års actionspil. Her er drab forvandlet til sport for en gruppe excentriske rigmænd – og succeskriterierne udmålt i den elegance og hastighed, man udfører drabene med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her