Sonic’s indtog på Nintendo DS er ærkekonservativt:
Spurt igennem en række traditionelle platformbaner i et forrygende tempo, mens du samler ringe og bekæmper modstandere ved at hoppe på dem. Undervejs skal man sejle ud fra øen, man starter på, for at opdage nye øer med nye baner, der dog ligner de tidligere. Og lykkes det, kan man bygge et andet skib, så man kan sejle ud til andre øer, hvor endnu andre lignende baner venter. Sådan kan man blive ved og ved, hvilket giver beskæftigelsesterapi en helt ny vinkel. Alt dette mens en enerverende, syntetisk musik kværner og kværner. Sonics trofaste fanskare blandt børnene kan sikkert mønstre begejstring for, at alt er, som det plejer, men man bør forlange højere standard med hensyn til grafik og musik i 2007. Det er ganske enkelt ikke godt nok.
