Har du både penge, sangstemme, internetforbindelse, USB-kamera, en PlayStation 3, scenemod og to mikrofoner på hånden, er du klar til ’SingStar’. Ellers ikke. Karaokespillet ‘SingStar’s debut på PlayStation 3 – som det 11. spil i rækken på bare tre år – viser, hvor meget en succesrig spil-idé kan hvile på laurbærrene og nøjes med at sende nye sangpakker ud. Særligt når konkurrerende spil som ‘High School Musical 2’ end ikke puster til ‘SingStar’s status som det eneste gode karaokespil til konsol. Umiddelbart opleves ‘SingStar’ til PlayStation 3 fuldkommen som alle tidligere spil i serien nu bare dullet op med blændende skarp grafik i High Definition, online-funktioner og glanspolerede Apple-lækre menuer. Grundgameplayet er der ingen ændringer i, og det holder da også stadig: Syng teksten og tonen og hold rytmen, som det vises på skærmen med små ’bjælker’, scor point og syng vennerne i sænk. Det vil sige, du kan stadig nøjes med at nynne tonen, for ‘SingStar’ kan stadig ikke – sådan som det kommende ‘Rock Band’ lover – afsløre, om du synger de rigtige stavelser. Men trods manglende udvikling er konceptet stadig den store fest-optrækker. Bekostelig karaokemaskine De 36 medfølgende sange er en broget samling af gamle travere som REM’s ‘Losing My Religion’ og Twisted Sisters ‘We’re Not Gonna Take It’ til nye numre som ‘So Sick’ fra Ne-Yo og ‘America’ fra Razorlight. Setlisten viser bredden af ‘SingStar’s sangkatalog, men det virker også, som om Sony skyder med spredehagl. De 36 medfølgende ’offline’-sange synes mest at agere appetitvækkere, for udbuddet tvinger hurtigt én til at søge online for at købe nye karaokenumre i spillets online-butik, SingStore. Her i en labert veldesignet pendant til iTunes kan man købe og downloade nye sange fra et foreløbigt udvalg på 44 numre – endnu uden danske bidrag. Løbende kommer flere sange til, så man kan sammensætte sin helt egen ‘SingStar’-setliste. Problemet er prisen på 10 kroner per nummer, hvilket betyder, at en respektabel karaokesamling skræmmende hurtigt kan løbe op i et par tusinde kroner. Største minus her er, at hvert eneste karaokekøb samtidig bindes til ens PlayStation 3, hvorfor man kan glemme alt om at tage sine egne karaokehit med over til vennerne. Syng mod hele verden Ganske gratis er derimod spillets mindre kommercielle online-del My SingStar, der minder om en konsolversion af MySpace med karaoke som tema. Man opretter på sekunder sin egen profil, hvorefter man betræder verdensscenen, idet man nu gratis kan uploade lydklip, billeder og videoklip af sin egen skønsang og point. Sang for sang dyster man derved online mod hele verden, hvilket fungerer upåklageligt, nemt og logisk. Om My SingStar får ’SingStar’ til at blive et hit, er umuligt at sige på nuværende tidspunkt – og spillet er derfor lige så meget en lakmusprøve på det sociale element bag PlayStation 3’s online-del, som det er et enkeltstående offline-syngespil. Med de rette investeringer er ‘SingStar’ stadig festspillenes konge i kraft af sin enkelhed, sin sociale underholdningsværdi og nu demokratisering af alles stjernedrømme via internettet. På den anden side føles spillet usympatisk grådigt: Hvorfor ikke bare tømme spillet for numre og give det væk gratis, så vi efterfølgende selv kunne tilkøbe de karaokehit, vi har lyst til at synge? ’SingStar’ er bestemt den bedste destillation af formlen hidtil, men kræver samtidig et mere end afslappet forhold til banksaldoen, før det rigtig rykker.