Move! Move! Move!«, råber spilleren SmokeYourAss ind i mit øre.
Jeg klikker løs, men kan ikke få mit fly til at lette og hamrer i stedet blot ind i muren som en blind bevinget Duracell-kanin. Igen og igen. Og så ikke mere. Kapow! Jeg er død. Et missil bagfra. En pludselig og lidt uværdig død. »You moron! What the f*ck are you doing?«, råber SmokeYourAss i mit headset. Jeg ved ærligt talt ikke, præcis hvad jeg laver. Men jeg ved, at det er sjovt. Selv om den første time går med at løbe, køre og flyve rundt, som var man en hovedløs kylling. Selv om forbindelsen nogle gange mistes og et spil afbrydes. Onlinespillet ’Warhawk’ er bestemt ikke uden fejl, men bygger omvendt på så stærkt et koncept og er så afbalanceret, at de fleste PS3-ejere bør give det en chance. Sten, saks, papir for viderekomne ’Warhawk’ er intet mindre end det første rigtig ambitiøse og vellykkede onlinespil til konsollerne. Tidligere lignende spil, f.eks. ’Everquest Online Adventures’ til PlayStation 2, mislykkedes på grund af tekniske problemer og for få spillere med internetforbindelse. Nu synes tiden endelig moden til store onlinekampe på konsollerne, og netop store kampe er, hvad ’Warhawk’ handler om: Op til 32 spillere kan kæmpe mod og med hinanden på én gang via nettet. Der er ingen historie, mellemsekvenser eller indlæringshjælp; det er lige på og hårdt. Log ind, vælg et brugernavn og vælg en spilserver præcis som ’Counter-Strike’ eller det store idol ’Battlefield’-spillene. Det er tvingende nødvendigt med en internetopkoblet PlayStation 3, næsten nødvendigt med et headset og først rigtig sjovt med seriøse med- og modspillere. Hvis de tre ting er på plads, er der til gengæld garanteret høj intensitet – hvad enten man sidder i et jagerfly, der stiger, daler og drejer om sin egen akse, mens missiler og maskingeværer affyres, eller løber rundt på jorden med mindre skudkraft, men til gengæld med større bevægelsesfrihed. Jagerfly, tank, jeep, til fods. Hver enhed har sine styrker og svagheder, hver enhed spiller på sin helt egen måde. Det er særdeles imponerende afbalanceret. Nye og gamle spilformer ’Warhawk’ er et holdbaseret skydespil, hvor det enten handler om at dræbe flest fjender, erobre fjendens flag og bringe det tilbage til egen base eller erobre, besidde og beskytte flest zoner på banerne. Team Deathmatch er f.eks. et hektisk og meget lidt taktisk spil, hvor man i højere grad spiller mod fjenderne end med sine holdkammerater, mens Zone Mode modsat er strengt taktisk. Det eneste alvorlige problem for ’Warhawk’ skyldes ikke så meget selve spillet som formen: at der kræves mindst 10-12 og helst flere seriøse med- og modspillere. Hvis de øvrige spillere bryder etiketten – f.eks. ved bevidst at skyde på medspillere eller ved at ignorere holdkommunikation – ødelægges oplevelsen. Heldigvis hjælper rangeringssystemer, der identificerer disse brodne kar, en hel del. En anden mindre anke er manglen på en indlæringsdel, der gør, at de første par timer ikke bare kan, men med garanti vil være frustrerende. Noget for noget kan man sige. Og med ’Warhawk’ får man heldigvis ikke så lidt. Et lydmæssigt solidt og realistisk mørkt og gråt visuelt udtryk, men først og fremmest en online-actionoplevelse, der er for konsollerne, hvad ’Battlefield’-spillene var for pc’en. Så nu må I undskylde mig. Jeg har en høne at plukke med en vis hr. SmokeYourAss.
