Hvis Salvador Dali havde malet pladecovers, så ville resultatet blive noget i retning af verdenen hovedpersonen Eddie i 'Brütal Legend' pludselig befinder sig i, som en anden Dorothy i Oz.
Teknisk er der ikke tale om den bedste grafik, men hvad den mangler i ting tekniknørder kan tælle, har den i stil. Der er ingen tvivl om, at hjernerne bag er slemt krøllede og vilde med heavy. Det er nemt at fortabe sig i detaljerne i en verden, der formår en beundringsværdig balancegang mellem metalmusikkens læder- og nitteklædte selvhøjtidelighed og kærlig parodi.



























