Kant – altså Immanuel – eller kaos?
Det er få computerspil, der konfronterer sine spillere med så tunge filosofiske overvejelser, at man tager sig selv i at tænke tilbage på tyske 1700-tals filosoffer. ’Dragon Age: Origins’ er et af dem. Lige fra de første spæde skridt ud i en fantasyverden med grønne enge og askeklædte vulkantoppe inspireret af ’Ringenes Herre’ tvinges man ud i overvejelser, der vedrører både ens figur – en kriger, magiker eller snigmorder – og ens omgivelser. Vil man hjælpe en ven og dennes elskede med at undslippe magikerakademiets strenge regler i kærlighedens navn, eller vil man være loyal mod akademiet og melde vennen for at styrke sin egen position? Vil man hjælpe banditterne med at plyndre landsbyen, hjælpe landsbyen mod banditterne, eller vil man på skift spille parterne ud mod hinanden?
