Surf på rutinen

Sonic kan udføre stunts i stil med, hvad man finder i snowboard- og bmx-spil. Desværre er det frustrerende svært at time det hop, der skal til for at komme op på rør og rækværk.
Sonic kan udføre stunts i stil med, hvad man finder i snowboard- og bmx-spil. Desværre er det frustrerende svært at time det hop, der skal til for at komme op på rør og rækværk.
Lyt til artiklen

Der var engang, da Sonic var et frisk pust for spillerne ude foran fjernsynsskærmene, men det blå pindsvin er nu kommet op i årene, og alderen trykker i det nye spil, 'Sonic Riders'. Sonics hæsblæsende tempo har altid vakt en blanding af kærlighed og had hos undertegnede. På den ene side er der noget herligt ukompliceret over at fræse igennem den ene fantasifulde bane efter den anden og samle gyldne ringe op undervejs. På den anden side er det frustrerende, at man for 27. gang mangler en bestemt hylde på en bane - uanset hvor mange gange man så prøver at hoppe derop. Ideen bag 'Sonic Riders' er, at Sonic og syv andre figurer fræser af sted på et airboard - et slags flyvende surfbræt drevet af luft. Det giver i og for sig store dele af den velkendte Sonic-fartfornemmelse, men desværre betyder det samtidig, at det er blevet umanerligt svært at styre figurerne. Om ens figur blot hælder svagt eller udfører et skarpt sving afgøres alene af, hvor hårdt man trykker på tasterne. Dén balance er i sig selv hårfin, men det bliver bestemt ikke nemmere, når figurernes airboards har et afslappet forhold til retningssans. Det mærkes kontant, når man som Sonic forsøger at udføre halsbrækkende spring, der alt for tit ender med, at man lander på hovedet. Spillet kører med andre ord i et for højt gear. Samtidig ville det have været rart, hvis banerne var båret af humor og sprælsk design, hvor det nu lader til, at spillet har været en tur forbi lageret for spilklichéer. Herefter er der lavet en bane i en storby med natbelyste højhuse, en bane i og omkring et vandfald, en bane i et ørkenlandskab og så videre - alt sammen set før og ikke mindst set i betydeligt bedre hopla i andre spil. Udfordringerne i 'Sonic Riders' savner med andre ord den gnist og det engagement, der gør, at man får mundvigene opad, når man lægger det fra sig - og nærmest ikke kan vente, til man får tid til at spille igen. Lettilgængelig underholdning er faktisk en alvorlig sag, der ikke fortjener at blive håndteret så overfladisk som i Sonic Riders. lordagsliv@pol.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her