Du er unik. Du er den eneste, der kan redde os. Du er født til noget større. Du er et hittebarn, som besidder enorme kræfter«. Hmmm ... smøren synes bekendt, ikke? Den første times tid i selskab med 'Jade Empire' opildner ikke ligefrem den største velvilje til at tærske igennem endnu en stereotyp historie om svundne aner og godt glemte superkræfter. Imidlertid er ansvaret for verdens fremtid igen kylet på dine skuldre, for ånder er på ny begyndt at vandre på jorden, og nogen eller noget har for alvor korrumperet åndeverdenen, så også de levendes er i fare. Meget er på spil, og mytologien klar og rendyrket: 'Jade Empire' er stilfuldt henlagt til et romantiseret kliché-Kina et sted mellem fortid og datid, hvor ånder, drager og dæmoner er hverdagskost, og kampsporten er funderet i både krop og ånd. Du begynder som næsten færdiguddannet mønsterelev på karateskolen Two Rivers og kåres efter kort tid som den eneste, der kan kæmpe og tænke verden på ret køl - særligt efter at både din bedste veninde, Dawn Star, og din Yoda-agtige læremester, Master Li, er blevet kidnappet. Stjernekrig med pinde 'Jade Empire' er helt åbenlyst brygget sammen over samme læst som 'Knights of the Old Republic'-spillene, blot tilsat kinesisk mystik og mere magisk lir. Og lighederne er slående: Nu hedder universets mystiske kraft bare 'Chi' i stedet for 'Kraften', og lyssværd er slukket til fordel for sværdskarpe karatehug. I begyndelsen har du ikke lige så mange muligheder i dit valg af karakter som i 'Knights of the Old Republic', da der kun er plads til udvikling af de tre karakteregenskaber krop, sind, og ånd - et tydeligt bevis på, at 'Jade Empire' retter sig mod lidt andre spillere end dem, der med fryd i øjnene puslede om deres Jedi-riddere i 'Knights of the Old Republic' og nød at skabe deres personlighed. Og som i 'Star Wars'-universet er du også i 'Jade Empire' tvunget til at støbe din karatekæmpers moralske karakter, idet etiske dilemmaer tit skal afklares: Følger du vejen kaldet 'den åbne håndflade' og tager dermed tingene med omtanke og stoisk ro, eller farer du straks til vejen mod 'den knyttede kno' og løser problemerne med vold og arrogance? Reelt udfordret bliver dit indlagte moralske kompas desværre aldrig, for spillets dilemmaer er for let gennemskuelige, og jeg savnede mere mærkbar forskel på den gode og onde livsbane gennem spillet, ud over hvem der håner dig, og hvem der vil kæmpe ved din side. Lidt en forspildt chance. Nemme hug Ingen superkarateevner uden kamp og fjender at tæske på, og her går 'Jade Empire' i den konsekvente actionstil, men uden at ofre det taktiske særlig omtanke. Problemet er bare, at kampene er for nemme. Ligegyldigt hvor gennemtænkt det på papiret fornuftigt designede kampsystem tager sig ud, er en sejr i sidste og praktiske ende udelukkende et spørgsmål om at trykke hurtigst muligt på knapperne. Hvor 'Knights of the Old Republic'-spillene udelukkende var strategiske kampaffærer, kørt stramt efter tur, er action-elementet i 'Jade Empire' absolut velkomment. Men når fjenderne alle har en reaktionstid på flere sekunder og gang på gang vender en blottet ryg til dig, bliver kampene ikke længere et spørgsmål om taktik, men reduceres til en stiløvelse, der skal se appetitlig ud. Hvilket lykkes til fulde, men det bliver til lidt for meget popcorn og lidt for lidt rugbrød og substans - selv om spillets humor og rigt spraglede persongalleri redder meget af dagen. Vælg side 'Jade Empire' forsøger at balancere på linjen mellem at tiltale de spillere, der aldrig har rørt et rollespil før, og samtidig fedte for den benhårde kerne, der allerede har adskillige rollespil i fingrene. En nobel mission, men ikke uden ofre, for 'Jade Empire' hakker til tider sig selv over på midten og har svært ved at hitte ud af, om det vil være overfladisk og poppet mainstream eller et dybere og mere nørdet rollespil. Det er ærgerligt at tro, at spillet kan ramme bredt. Det kan det ikke, og det vil det aldrig kunne. Alene de velskrevne bunker af svær engelsk dialog vil banke pusten ud af enhver actionfan. Derfor ville 'Jade Empire' stå tilbage som et meget mere komplet rollespil, hvis det havde skruet op for detaljeringsgraderne, de udpenslede sidehistorier og variationerne i personlighed. At disse aspekter i spillet bliver langsomt udvandet i længden, er dog ikke et direkte fældende kritikpunkt, men mere et skoleeksempel på, hvordan mainstreamappel kan korrumpere et ellers solidt spil, der let kunne rykke i såvel hoveder som hjerter, hvis det havde holdt sin sti mere ren og knap så målgruppegrisk. 'Jade Empire' burde hellere åbenlyst erkende sin kræsenhed, hvad angår spillere, i stedet for konstant at forsøge at være grænseløst rummeligt. thomas.vigild@pol.dk