Jeg klamrer mig til maskingeværet i døråbningen i Huey-helikopteren, mens rismarkerne gynger rundt under mig. Støvskyer på grusvejen bag mig viser, at mine holdkammerater er ved at køre et par Sheridan-kampvogne i stilling. Men vi når fjendens base først. Pludselig er den under mig, og jeg lader et par lange byger fra maskingeværet regne ned i myretuen under mig. Men de svarer igen. AK 47-kugler flyver om ørerne på mig, og en tyk sort røg begynder at vælte ud under helikopterens rotor. Jeg kaster mig ud i min faldskærm og ser, hvordan kampvognene holder vietnameserne beskæftiget. Jeg lander i al ubemærkethed bag fjendens base og lopper et par håndgranater så langt ind, jeg kan, før jeg tager ladegreb på min M-16 og bevæger mig fremad. Efter en hurtigt skududveksling med Charlie i et vindue møder jeg min banemand. Det er ironisk nok en af mine holdkammerater, som kaster en napalmbombe fra et Phantom-jagerfly, der med et brøl passerer hen over mine forkullede rester. Denne her oplevelse ville nok ikke være særligt sjov i virkeligheden, men når den foregår på en spilserver, hvor vi er 40 mennesker fra rundt omkring i landet, der mødes og kæmper i cyberspace, så er det edderhak'me sjovt. 'Battlefield Vietnam' er ren multiplayeraction af den hæsblæsende slags. Glem alt om realisme - her er alt muligt. Ene mand kan du køre en kampvogn og samtidig skyde med maskingevær og kanon. Du kan også flyve både helikopterne og jagerflyene, og hvis du erobrer en af fjendens helikoptere eller fly, så kan du også lige flyve dem. Realismen er med andre ord godt begravet i Vietnams rismarker. Musik på slagmarken 'Battlefield: Vietnam' er det samme spil som 'Battlefield 1942' - bare med Vietnam som slagmark i stedet for Anden Verdenskrig. Det betyder blandt andet nye baner og nye våben. Grafikken har dog også fået et ekstra hak opad, hvis man ellers har den rette hardware i sin pc. Andre nye tiltag er en form for tredimensionelt kort. Det viser blandt andet, hvor fjendens baser ligger, og er specielt godt, hvis man flyver i helikopter eller i fly, da det gør det nemmere at orientere sig. Netop helikopterne er det mest underholdende af de nye våben. Dels er det en hårdtslående kampmaskine, der kan bruges mod både fodfolk og kampvogne, dels er det et strategisk vigtigt værktøj, da de kan transportere tropper og køretøjer rundt på slagmarken. I den mere kuriøse ende er et nyt tiltag, at man kan høre hippiemusik på slagmarken. Electronic Arts, der står bag spillet, har købt en række af de mest fremtrædende sange fra perioden, blandt andet Martha and the Vandellas' 'Nowhere To Run' og Edwin Starrs 'War'. Når man sætter sig ind i et køretøj i spillet, kan man således tænde for radioen, så musikken blæser ud over det hele, og så er det ikke kun dig, der kan høre det: Kommer der en kampvogn fræsende forbi med høj musik, kan man ofte høre den før motorstøjen. Det holder hele vejen, og lydkulissen - musik blandet med skudsalver og håndgranater - gør, at man føler, man er med i film som 'Dommedag nu' eller 'Platoon'. Tyvstjålet Men selv om der således er masser af positivt at sige, så vokser palmerne ikke helt op i helikopterne. For eksempel er spillet elendigt i singleplayer, hvor man godt nok kan kæmpe med og mod computerstyrede modstandere. Men man kan desværre ikke bruge det til særligt meget, da de opfører sig snotdumt. De kan eksempelvis finde på at sætte sig ind i en jeep og så køre ned til stranden. Måske meget 'peace and love'-agtigt, men ikke særligt brugbart i en krigssituation. Den svaghed har spillet arvet fra 'Battlefield 1942', og det ville have været rart, hvis der var sket en udvikling på det punkt. Spillet har endvidere også stjålet med arme og ben fra de mange modifikationer, der er kommet til 'Battlefield 1942'. Modifikationer eller mods, som de kaldes, er, når brugerne selv udvikler en version af spillet. Et af de bedste mods til 'Battlefield 1942' er 'Desert Combat', som faktisk byder på mange af de samme ting, som gør 'Battlefield: Vietnam' interessant. Her er der for eksempel også masser af helikopterkamp, så derfor kan det være svært at forstå, hvorfor man skal give 400 kroner for 'Battlefield Vietnam', når man kan få 'Desert Combat' gratis, hvis man har 'Battlefield 1942' i forvejen. For umiddelbart er der ikke den store forskel i, hvad de to spil tilbyder. Man kan således sige, at har man ikke spillet 'Battlefield 1942' endnu, så kan man med fordel begynde med at købe det. Det kan man sikkert også få billigt, og så kan man først prøve det og dernæst 'Desert Combat' gratis. Men har man spillet både 'Battlefield 1942', 'Desert Combat' og de andre mods til spillet, bør man dog hurtigst muligt investere. For man bliver bestemt ikke skuffet, når cikaderne i junglen overdøves af 60'er-musik, Huey-rotorer og den tørre lyd af en AK-47. claus.cancel@pol.dk