0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sims charmerer stadig

Alle tiders bedst sælgende computerspil, 'The Sims', er tilbage i opdaterede udgaver til konsollerne, og for første gang også til GameBoy Advance. Mens grundtanken er forblevet uændret, er udførelsen markant forbedret.

Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

The Sims er et HIT skrevet med større typer, end denne avisside formår at bære. Trods sine snart fire år på bagen er spillet stadig en foruroligende velsmurt pengemaskine - som spilverdenens svar på Coca-Cola eller opskriften på guld. Og medgivet: Vi sluger det råt.

Måske fordi 'The Sims' er den interaktive udgave af nutidens realityshows, hvor vi med få tastetryk kan få tilfredsstillet vores uforløste voyeuristiske tendenser ved at svælge i, hvordan virtuelle personligheder - også kaldet Sims - tackler livets kvaler. Måske fordi spillet stadig tilhører den sjældne overklasse af moderne computerspil, hvori det lykkes at simulere de absurd paradoksale sider af menneskets liv på en til stadighed både kunstnerisk, selvironisk og lettilgængeligt facon.

Sidste pletskud på denne stamme hedder 'The Sims: Bustin' Out'. Og som de tidligere 'The Sims'-spil er det bestemt ingen revolution. Det byder ikke på skarpskåren nytænkning eller blændende originale ideer, der får én til at tabe såvel underkæbe som joystick på gulvet af bar benovelse. Det er derimod solidt håndværk med en uforlignelig underholdningsgrad.

Fly(g)t hjemmefra
Til forskel fra 'The Sims: Get a Life', som udkom til PlayStation 2, Xbox og GameCube for godt et år siden, er 'Bustin' Out' forbedret på væsentlige punkter. Mest evident er grafikken, der med klarere farver og mere flydende animationer betager, men også gameplaymæssigt er der tiltrængte ændringer at hente. 'Bustin' Out' adskiller sig således fra det forrige spil ved at fokusere mere på verden uden for ens hus, når man gang på gang hiver teltpløkkerne op og skifter både bopæl og karriere.

Starten er komplet uændret i forhold til 'Get a Life': efter at have designet sin egen personlighed med valg af køn, stjernetegn og udseende er første opgave at bryde med mors skørter og flytte hjemmefra. Derefter skal drømmejobbet besættes, og her byder 'Bustin' Out' på ganske underholdende karrieremuligheder som gangster, militærrådgiver, splittergal forsker eller sågar 'fashion victim'; et modeoffer eller model. Alle karriereforløb har indbygget mulighed for forfremmelse, men vel at mærke kun, hvis man går på arbejde som en glad og veltilfreds Sim.

Derfor er grundpillen i spillet stadig den konstante kamp med at få opfyldt alle ens sims primære behov for eksempelvis underholdning, hygiejne, selskab og toiletbesøg. Beklageligvis holder også 'Bustin' Out' sig pænt på måtten, idet det menneskelige behov for sex og kærtegn stadig er udeladt. Her må man nok vente til det snarlige 'The Sims 2', hvor det vil være muligt at få børn.

Hurtig tid
Sammenlignet med pc-versionerne af 'The Sims' er 'Bustin' Out' i sine konsolklæder rodfæstet omkring faste opgaver, så man derigennem bliver ledt ved hånden gennem spillet. Vægten på livet uden for sim'ens hus betyder, at man kan besøge 16 nye lokaliteter såsom danseklubben Clubb Rubb, et fitnesscenter og en trailerpark og opdyrke forskelligartede venskaber.

Spillets interne tid går som altid alarmerende hurtig: Et toiletbesøg tager en halv time og et brusebad en time, hvilket tvinger én til at planlægge fremad: I dag går jeg på toilettet og vasker mig, i morgen ser jeg tv og prøver at fikse kaffemaskinen.

Efter at man har gennemspillet den mere bundne del, åbner spillet muligheden for 'free play'. Her får man, som navnet antyder, fuldkommen frie tøjler til at designe sin egen familie, hvad enten de skal være 'The Osbourne Family' eller 'Blomsterbørns børn'. Du bestemmer alt fra kunsten på væggene og valg af musikanlæg til antallet af toiletter og soveværelser - og alt har direkte indvirkning på din families udvikling.

Sim kører med i bussen
Største nyskabelse inden for 'The Sims'-universet er udgaven til GameBoy Advance. Ligesom i de stationære udgaver skal man flytte 'hjemmefra', idet spillets historiske ramme udgøres af et besøg på en onkels gård, hvor man i første omgang får lov til at flytte ind på høloftet. Så snart man har indsamlet nok penge gennem en række små minispil, skal man flytte væk fra gården og ind til storbyen.

Generelt er den mobile version af spillet langt mere restriktiv og mindre åben i gameplayet, fordi det handler mindre om et virtuelt dukkehus, da man her har direkte kontrol over en enkelt sim. Og fordi man skal udføre alle kommandoer direkte, resulterer det i et væsentlig mere actionpræget gameplay, der overraskende nok er knap så stressende som spillet på de stationære konsoller.

De i alt otte minispil giver gode afbræk, da de kan bestå af alt fra at slå græs og spille guitar til at servere drinks i den lokale bar eller designe pizzaer, men kvaliteten svinger for meget mellem irritation og morskab. Så overordnet set er 'The Sims' til GameBoy Advance stadig bedst egnet til erfarne Simsspillere.

Mere nyskabende er derimod den feature, at har man både GameCube og GameBoy Advance-versionen af spillet kan disse kobles sammen, hvormed man kan overføre sin karakter fra GameCube-spillet til sin GameBoy Advance og derpå spille videre med sin sim under bus- eller togturen. God idé, men ikke en af den slags, der i hobetal vil hverve nye fans til 'The Sims'-spillene - man skal stadig være svært dedikeret fan af spilserien for at kunne se det rimelige i en investering i begge versioner.

Urimelige krav
Det skal roses, at der er dansk tekst i både PlayStation 2 og GameCube-versionerne af spillet, mens Xbox og GameBoy Advance-ejere desværre må klare sig på engelsk. Trods den danske tekst skuffer GameCube-versionen dog grelt ved at forlange et særlig stort hukommelseskort til konsollen. Uden dette er det umuligt at spille, og det er et urimelig stejlt krav, der langt overstiger andre spils krav til hukommelseskort.

Som i 'Get a Life' kan en kammerat deltage i et spil, og man kan dermed teste sin tålmodighed og evner ved at leve under samme tag. PlayStation 2-versionen gør det endda muligt at gå online med besøg i andre onlinevenners huse, udveksling af ting og sågar tale sammen via et headset. Dog er ingen af spillenes multiplayermuligheder specielt udbyggede, så de skal alene ses som en sjov ekstragimmick.

På bundlinjen er 'The Sims: Bustin' Out' ikke et bedre, men snarere et mere forfinet koncentrat af et udødeligt spil, der i lige grad vil behage fans og nybegyndere - særlig hvis 'Get a Life' ikke står i rækken af computerspil i forvejen.

Intet nyt, meget godt - også fordi det stadig er både svært og sært fascinerende at stikke fingeren ned i en simuleret menneskelig myretue og rode rundt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere