Et eller andet sted dybt nede i programkoden til Disneys seneste computerspil 'Find Nemo' står der et 5-tal, hvor der skulle have stået et 3-tal. Måske står der sågar utallige rækker af 5-taller, som en dygtig, men ubetænksom amerikansk programmør burde have markeret og slettet i tide. Det er ikke, fordi 'Find Nemo' er tænkt som et børnespil - det er logik for klovnefisk. Spillet har solid dansk tale, en pædagogisk brugerflade og masser af flotte klip fra den rigtige tegnefilm til at holde de yngre spilleres interesse fanget. Nej, det er ikke her, fiskebenet ligger begravet. Problemet er, at 'Find Nemo' i sine PlayStation 2-klæder er forbandet med en sværhedsgrad, der kan få en fuldvoksen mand til at tudbrøle. Og selv om juniorer under den tocifrede aldersgrænse godt nok kan være hurtigere på tasterne end dem over, så er det ingen undskyldning for, at sværhedsgraden er skruet i vejret på grund af umulige synsvinkler og upræcis styring frem for mere fair udfordringer. Et værre fiskeliv PlayStation 2-udgaven af 'Find Nemo' er et actionspil, hvor man som skiftevis fiskene Nemo eller et makkerpar bestående af Dory og Nemos far Marlin svømmer rundt og samler på bobler og snegleskaller, mens man undgår nærgående muslinger, krabber eller muræner. Hjernen kan oftest med fordel deponeres ved vandkanten, for 'Find Nemo' kræver primært hurtige reflekser og intet andet. De første par missioner handler om at få Nemo sikkert i skole til tiden, men senere i spillet - efter at Nemo bliver fanget af en sportsdykker - veksler handlingen mellem Nemos fangenskab i et akvarium og duoen Dory og Marlin, der skal redde Nemo fra en grum skæbne som fødselsdagsgave til dykkerens datter. Langt hovedparten af actionsekvenserne er regulære ræserspil, der kræver, at man navigerer fiskene igennem en række gyldne ringe i vandet, mens man for eksempel undgår elektriske ål eller slimede blækspruttearme. Prøv igen ... og igen og igen Ideen er på trods af sin mangel på originalitet okay, men hovedpinen ligger i spillets dybt underlige synsvinkler, der driller mere, end de gavner. Det gør actionsekvenserne frustrerende og uretfærdigt svære. Læg dertil, at et enkelt fejltrin betyder forfra på missionen, og resultatet bliver et både upædagogisk og utilnærmeligt computerspil. Selv om man har uendelige forsøg til at komme igennem en bane, hjælper det ikke på, at man partout skal forcere banen for overhovedet at komme videre i spillet. Ingen muligheder for at prøve andetsteds med en anden taktik, intet alternativ andet end at prøve igen - et repetitivt helvede, hvor spillet styrer spilleren rundt ved næsen og aldrig omvendt. Højdepunkterne er, at man mellem hver mission belønnes med klip fra tegnefilmen, men der er noget ravruskende galt, når man jubler over filmklippene og sukker tungsindigt, når man sendes tilbage for at spille det egentlige spil. Roligt pc-spil Pc-udgaven er til gengæld en anderledes oplevelse end PlayStation 2-udgaven. Dels er den rettet mod et væsentlig yngre publikum (under fem år), dels er den væsentlig bedre designet til sin målgruppe. Spillet lægger ud med tilfangetagelsen af Nemo, hvorefter man frit kan vælge, om man vil udforske sportsdykkerens akvarium som Nemo eller forsøge at finde Nemo som fiskene Marlin og Dory. Nemo skal eksempelvis svømme rundt til alle akvariets fisk og løse små opgaver for at vinde fiskenes tillid. Opgaverne er meget simple, der er masser af farverige fisk at klikke på, og de indtalte stemmer rammer plet. For børn i femårsalderen er 'Find Nemo' en sød, sjov og ublodig fisketur, men spillet har langtfra samme lange holdbarhed og charme som 'Ollo' eller 'Bjergkøbing Grand Prix'. For lidt spil Begge spils primære problem er for mange filmklip og for lidt gameplay. Mens pc-udgaven er et fint bud på et underholdende, men forventeligt børnespil uden overraskelser, er PlayStation 2-udgaven derimod indbegrebet af dikterende og fordomsfuldt spildesign. Det er udklædt som et børnespil, men spiller som et voksenspil. Samtidig holder begge spil sig tæt til filmen, hvilket gør, at det vil være synd at spille spillet igennem, før man har fundet Nemo i biografen - særlig når begge computerspil i modsætning til tegnefilmen synes fabrikeret af pligt snarere end lyst. thomas.vigild@pol.dk