I spillet 'Enter The Matrix', det officielle computerspil tilknyttet den nye film 'Matrix Reloaded', får man selv lov til at svinge sine skanker i sej Hollywoodslowmotion, men trist nok ikke som hovedpersonerne i filmen. I stedet spiller man rollen som enten Ghost eller Niobe, der både i spil og film spilles af henholdsvis Anthony Wong og Jada Pickett Smith. Og det er en interessant kobling, fordi 'Enter The Matrix' er det første computerspil af sin art, der er iscenesat af instruktørerne bag den film, som spillet bygger på. Sammen med en håndfuld af filmens birolleskuespillere har instruktørerne, brødrene Wachowski, filmet omkring en times ekstra filmmateriale alene til brug i spillet, hvilket betyder, at man i spillet skal løse en lang række missioner, der kun citeres overfladisk i filmen. To lejre 'Enter The Matrix' er et spil, der vil dele computerspillerne i to lejre. De, der er ukritisk vilde med filmen, og de, der anser den som en omgang lommefilosofisk computerpoleret sludder. For i bund og grund er 'Enter the Matrix' et standardiseret 3D-actionspil, hvor man oftest blot skal skyde eller slå fjenderne til små computerbits, men hvis historie ikke giver mening uden filmen som episk støttepædagog. Kampdelen er afgjort det mest vellykkede ved 'Enter The Matrix', for det ser helt forrygende ud, første gang man selv kaster sig ud i filmiske skuddueller i slowmotion, hvor man roligt svæver gennem luften og sender fjenderne til tælling med velplacerede flyvespark eller varm blysuppe. Kendere af actionspil som 'Max Payne' vil med det samme føle sig på hjemmebane - og det er netop spillets problem. For trods et stemningsfyldt univers og mange små ekstra videoklip har det som computerspil svært ved at hamle op med andre gode actionspil. Mismod i Matrix I spillet veksles mellem korte kampsekvenser, køresekvenser og endelig et par missioner, hvor man flyver rundt i rumskibet 'Logos'. På absurd vis tager det dog i PlayStation 2-versionen tit længere tid at hente en ny bane end at spille den igennem, hvilket giver et underligt abrupt og overfladisk gameplay. Den følelse forstærkes af spillets pinlige køresekvenser, og det er samtidig synd, at spillet aldrig får forklaret, hvorfor man i grunden sætter sit liv på spil, eller hvordan missionerne hænger sammen med filmens handling. For det overblik er filmen desværre obligatorisk pensum. Og så er det øjensynligt ikke nemt at kæmpe i slowmotion, for styringen af ens figur tager tid at mestre, hvis man vil lave spektakulære møllehjul, mens man affyrer en automatriffel, men når det lykkes, føler man sig til gengæld supersej, og at det er alt bøvlet værd. Styringen er lidt sværere på pc med en mus, men det er dog intet problem i forhold til pc-udgavens grafik, der er katastrofal kantet og udetaljeret selv med et nyere grafikkort. Lægger man dertil den kendsgerning, at 'Enter The Matrix' kan gennemføres på omkring seks timer, er rådet til de knap så fanatiske fans først at leje spillet weekenden over. Man havde håbet, at gameplayet kunne forblive i centrum, men de ekstra videoklip har desværre stjålet opmærksomheden - hvilket gør 'Enter The Matrix' mere vellykket som formidlingsmæssigt eksperiment end selvstændigt actionspil.