0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Horizons: Empire of Istaria

Allerede fra de første, spæde gåture i det smukke Istaria fornemmer man, hvordan 'Horizons' går klassikerne i bedene, og i højere grad er en bundsolid Saab end en fræk Porsche. Det er småt med nyhederne, men til gengæld er der godt med gammeldags eventyr.

Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Seneste skud på stammen af fantasyuniverser fyldt med guld, orkblod, sværd og magi er 'Horizons: Empire of Istaria'. Siden spillet udkom i december, har det fået lunkne anmeldelser af pressen, men varme knus fra et ihærdigt spillersamfund.

Allerede fra de første, spæde gåture i det smukke Istaria fornemmer man, hvordan 'Horizons' går klassikerne i bedene, og i højere grad er en bundsolid Saab end en fræk Porsche. Det er småt med nyhederne, men til gengæld er der godt med gammeldags eventyr.

Trods et velbefærdet univers af spillere, vrimler det med computerstyrede monstre og købmænd, hvilket fjerner illusionen om et spillerkontrolleret univers, men først og fremmest giver Istaria liv.

Flotte missioner og en velfortalt overordnet historie om godt mod ondt skaber liv, og da der dertil kommer fine handels- og kampsystemer, er det svært at være udelt pessimistisk.

Når 'Horizons' alligevel ender i middelklassen, skyldes det både svage grupperingsmuligheder og halvfærdig teknik, men mest af alt manglen på nyt. Det føles simpelthen, som om det hele er set, oplevet og udført før, og uden fantasi bliver der ingen fantasy.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere