Slaraffenår for spillefugle

Tegning: Jørn Villumsen
Tegning: Jørn Villumsen
Lyt til artiklen

Brættet er stopfyldt med brikker. I det ene hjørne har den regerende kong PlayStation 2 barrikaderet sig bag tusindvis af loyale undersåtter for at kunne modstå kong Xboxs vedholdende angreb af teknologisk avancerede brikker udrustet med både hurtigere og flottere, men også tungere og langt mere klodset kampudstyr. I det tredje hjørne lister kong GameCube sine få, men overraskende højt uddannede officerer frem, der med zenagtig rolighed erobrer flere og flere felter, mens de to andre strides. Remis er udelukket, kun blodig skakmat tæller. Det var i al fald, hvad Microsoft håbede på, da de i midten af marts i år lancerede spillekonsollen Xbox, der en gang for alle skulle flå førertrøjen af Sonys PlayStation 2-spillekonsol på computerspilsmarkedet. Resultatet var en stor sort boks, der både i udseende og i potentiale virkede lige så dødbringende som Dødsstjernen fra Stjernekrigs-filmene. Men selv kolossale dødsstjerner er ikke stærkere end deres svageste led - i dette tilfælde to: prisen og omdømmet. Ex-Box? Før lanceringen af Xbox var Microsoft for de fleste ensbetydende med grå pc'er udrustet med styresystemet Windows; et produkt, som hovedparten af alverdens pc-ejere mere eller mindre er tvunget til at arbejde med. Konkurrenten PlayStation 2 er derimod udviklet af Sony, der er kendt for at lave fjernsyn, stereoanlæg og videomaskiner; elektronik, som man til forskel fra Microsoft selv vælger, om man vil have i sit hjem eller ej. Dertil kom Xbox'ens relativt høje introduktionspris på 4.000 kroner, og selv om første bølge af Xbox-spil var glimrende med actionspillet 'Halo' som kronen på værket, kunne de efterfølgende spil ikke holde samme høje standard. Kun seks uger efter lanceringen tog Microsoft modigt nok konsekvensen af det svigtende salg og satte prisen på konsollen ned med 37 procent, så den kom til at koste 2.500 kroner. Samtidig fik alle daværende Xbox-ejere, der havde købt til fuld pris, tilbud om spil og joysticks som plaster på såret over den pludselige kovending. Veteranen vækkes Mens det amerikanske Xbox-lokomotiv buldrede derudad, lancerede den japanske underholdningsveteran Nintendo i begyndelsen af maj sit bud på næste generation af spillekonsoller. Den umiddelbart største hurdle for denne nye konsol, kaldet GameCube, var, at den med sit markante og mere legetøjsagtige udseende ikke kunne sniges ind i de hjemlige gemakker under påskud af, at den også kunne afspille dvd-film. En ellers kløgtig trojansk taktik, der har fungeret fint for både Xbox og PlayStation 2. Eftersom GameCube-konsollen alene kunne bruges som spillemaskine, var familien Danmark tøvende *ts også fordi konsollen set med seje teenagerøjne forekom knap så cool og mere barnlig end konkurrenterne. Det på trods af, at de allermest blodige gyserspil i 2002 udelukkende udkom til GameCube. Nintendos gode omdømme fra den tidligere spillekonsol, Nintendo 64, og GameBoy Advance med dertil hørende kendte spilfigurer som Mario og en Star Wars-licens var blandt de virkemidler, der i sidste ende trods alt fik sat skub i et vist salg. Ro i paladset Samtidig med, at de to nytilkomne konsoller sloges indædt om andenpladsen, rullede et rekordstort antal PlayStation 2-konsoller støt og roligt ud i de danske hjem. En række raske priskrige gjorde ikke konsollens popularitet mindre, som da Bilka og El-giganten i slutningen af august satte prisen på konsollen ned time for time, så man til sidst kunne erhverve sig en PlayStation 2 til for godt 1.000 kroner - for en enkelt dag. Det største es var dog blevet gemt til julesalget. Actionspillet 'Grand Theft Auto: Vice City' formåede, hvad de færreste spil formår: egenhændigt at løfte en konsols julesalg. I England steg salget af PlayStation 2 med over 60 procent efter lanceringen af spillet, og et lignende bølgeskvulp ramte vores kyster, hvilket på paradoksal vis gjorde den ældste konsol til den dyreste under det danske julesalg med en pris på 2.700 kroner. Ej hit hos sikh Som dansker kunne man i årets løb kippe med flaget over, at den københavnske spiludvikler IO Interactive opnåede verdenssucces med det intelligente actionspil 'Hitman 2', der til dags dato har solgt over halvanden million eksemplarer verden over og alene er årsag til, at firmaets overskud i år er steget fra 123.000 kroner efter skat i 2001 til hele 60 millioner kroner før skat i år. En stigning, der kan bringe blodet i spilkog hos den mest koldblodige børsspekulant. Som skår i glæden satte en mission fyldt med turbanklædte vagtposter i spillet ligeledes sindene i kog blandt alverdens sikher, der følte sig som ofre for digital racisme. Det endte med en undskyldning fra IO Interactives udgiver, det engelske spilfirma Eidos, og sågar en leder her i avisen med overskriften 'Sikher skyder spurve med missiler'. Fremtidens triumvirat Skuer vi mod fremtiden, så vil næste års gyldne kalv blive konsollernes indtog på internettet, når man fra sofapuderne kan spille imod hele verden. Microsofts ambitiøse onlinetjeneste 'Xbox Live' har potentialet til at revolutionere konsolspillene, mens GameCube her flere nye udgaver af Nintendos stærke og eksklusive spilserier på vej. Imens vil PlayStation 2 trods sine alderdomstegn leve videre og klamre sig fast til kongetaburetten i endnu et år. Konkurrence er sundt, og eftersom de tre konsoller tiltaler forskellige typer spillere, vil de forhåbentlig kunne leve med remis. For husk på, at i dette uoverskuelige elektroniske underholdningsvirvar er der i grunden kun een rigtig vinder: kong Forbruger i det fjerde hjørne af spillepladen. Skakmat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her