På papiret er det dømt til at mislykkes. 3D-actiongenren med spil som 'Half-Life' og 'Quake' som bannerførere har til alle tider fungeret bedst på pc. Adskillige forsøg på at overføre genrens popularitet til spillekonsollerne har aldrig nogensinde formået at overgå samme spil til pc, for uskrevne konventioner har siden 3D-actiongenrens barndom dikteret, at sådanne spil kun kan spilles med en mus i hånden, et tastatur under fingrene og en kontorstol i ryggen. Alligevel har Microsoft insisteret på at udgive 3D-actionspillet 'Halo' som et af de første spil, der skal sælge Xbox-konsollen. Mand vs. rumvæsner Skeptikerne har klasket sig på lårene af grin, mens de har fablet om, at Microsoft er den bundnaive nybegynder på konsolmarkedet, og dermed er de jo nødt til at lære lektien på den hårde måde. Historien skulle dog gå ganske anderledes, for efter at have brugt bare en enkelt time i selskab med 'Halo' læner man sig lamslået i tilbage i sofaen, mens man forgæves forsøger at sætte ord på oplevelsen. Det er intet mindre end fuldstændig fantastisk. Tematisk set er enkeltspillerkampagnen i 'Halo' bygget op omkring en ganske traditionel sciencefiction-historie, hvor man som en menneskelignende supersoldat skal nedkæmpe fjendtlige rumvæsner. Med klare paralleller til starten af 'Half-Life' begynder spillet stille og roligt ved, at man vækkes til live ombord på et enormt rumskib, der dog pludselig kommer under massivt angreb fra rumvæsner. Pludselig er rumskibet forvandlet til en krigsskueplads fyldt med voldsomme eksplosioner, sårede soldater, hidsig geværild og aggressive rumvæsner. Det er medrivende filmisk action, når det er allerbedst, og man føler sig hensat til film som eksempelvis 'Alien 2' eller den allerførste 'Star Wars'- film, mens man dukker sig for rumvæsnernes laserstråler i sofaen. Stemningen bliver så helstøbt, fordi man tit aldrig kæmper alene. Oftest vrimler det med soldater, der tilmed opfører sig uhyre realistisk: De skriger ordrer efter hinanden, søger selv dækning og kaster granater efter rumvæsnerne, der i øvrigt selv udviser samme høje grad af intelligens. Sjovest af samarbejde Det er netop rumvæsnernes skræmmende gode intelligens, der cementerer spillets genialitet. Fjenderne er aldrig placeret samme sted, hver gang man starter på et nyt spil, og de kaster sig i dækning, flygter og reagerer uhyggeligt intelligent på ens manøvrer. På spillets hårdeste sværhedsgrad er rumvæsnerne mindst lige så smarte som en menneskelig modstander, hvilket skaber et forrygende gameplay, der aldrig bliver ensformigt, og hvor man på realistisk vis ofte er nødsaget til at tænke både hurtigt og taktisk for at få dem ned med nakken. Alle disse gode sider er dog kun toppen af isbjerget, for ud over den episke enkeltspillerkampagne indeholder 'Halo' et væld af andre muligheder. Noget af det sjoveste er, at man kan arbejde sammen med en ven om at gennemføre hele kampagnen, hvor man konstant dækker hinanden og samtidig er i stand til at udføre strategiske angreb på rumvæsnerne. Derudover kan 'Halo' også spilles med op til fire spillere på en Xbox, hvor man både kan dyste alle mod alle, i hold eller på andre virkelig underholdende måder. Man kan endda koble fire konsoller sammen og dermed spille 16 spillere imod hinanden, så det eneste, multiplayer-delen egentlig mangler er muligheden for at dyste mod computerstyrede modstandere. Bedste til dato En anden yderst velkommen nyskabelse er, at man kan betjene flere forskellige slags fartøjer såsom rumskibe, kampvogne eller firehjulede jeeps enten alene eller allerbedst sammen med andre, hvor en spiller kører jeepen, en anden mejer fjenderne ned med den fastmonterede maskinkanon på jeepens lad, mens en helt tredje soldat beskyder fjenderne fra passagersædet. Både rent grafisk og lydmæssigt lader spillet ikke meget tilbage at ønske; brillant detaljeret og effektfuld grafik ledsager hele spillet, dog er mellemsekvenserne lidt kantede i det, men det kan man leve med. Styringen burde konventionen tro være spillets svageste punkt, men man vænner sig overraskende hurtigt til den, og der er tillige et væld af indstillingsmuligheder, så man kan tilpasse den til sig selv. Summa summarum vender 'Halo' op og ned på, hvad der tidligere har været anset muligt inden for 3D-actionspil. Med usvigelig sikkerhed genopfinder den sin genre i alle henseender, og selvom dette ikke er ensbetydende med, at Xbox-konsollen bliver en vedholdende succes, så står vi uanset hvad stadig tilbage med denne fuldkommen enestående spiloplevelse. Det er ingen overdrivelse at påstå, at 'Halo' er det mest helstøbte 3D-actionspil til dato, så er du fan af genren, er dette spil den eneste grund, som du behøver for at købe en Xbox.