Lyt til artiklen
I de fleste computerspil fremkalder de indtalte stemmer og kantede animationer sjældent andet end et skuldertræk hos spilleren. I mange spil er det ligegyldigt, fordi fortællingen nedprioriteres. I ’Dragon Age II’ er historien til gengæld problematisk tangerende det katastrofale.
Her er halvdelen af spillet nemlig lange dialogsekvenser, hvor elvermagikere og bidske krigere står og spytter banaliteter i hovedet på hinanden.
