TCM er nemlig en syndflod af fodboldlækkerier; lige fra spillerne, der konstant udvikler sig, til forhandlinger med sponsorer. Det hele emmer af tyk realisme og kærlighed til sporten. Men ikke nytænkning. Trods et glimrende rollespilskoncept, hvor spillerne udvikler sig efter deres idolers evner, eget talent og alder, er TCM for meget af den gamle skole og for lidt fræk nytænkning. Det er imidlertid også eneste alvorlige anke mod et spil, der på fornem vis forbinder smukke 3D-kampe og svedige fodboldspillere med et managementoverblik, der ville give Don Ø mindreværdskomplekser. Så hvis man er træt af Beckhams eskapader i Manchesters natteliv eller de danske klubbers håbløse resultater i Europa, er der faktisk kun to muligheder. Enten at råbe ukvemsord imod fjernsynet dagen lang eller at gå i krig med TCM, der ligesom kinderægget er hele tre ting på én gang: fængslende, farverigt og vigtigst af alt - fodbold.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























