I 'Civilization III' (C3) er selve grundidéen i konceptet fastholdt. Man skal igen styre og udvikle sin egen civilisation over en periode på 6.000 år fra 4.000 år f.Kr. og frem til nu. I grove træk er der tale om, at spillet forsøger at beskrive Jordens historiske udvikling. Ved spillets start kan man kun se det sted, hvor man har grundlagt sin egen civilisation, men samtidig er der skudt andre historiske civilisationer op andre steder i spillets univers. Det gælder så om at udvikle den mest overlegne civilisation, og ens primære mål i første del af spillet er at gå på opdagelse, samtidig med at man skal sikre sin egen civilisations overlevelse. Senere bliver det mere præget af hårfin balancegang omkring styring af ressourcer. I ens byer bygger man blandt andet faciliteter, enheder og vidundere, mens man opkræver skat og udvikler sin kultur. Alt, hvad man bygger, har direkte indflydelse på indbyggernes humør, antal, og hvor mange skatter de betaler. Sammenligner man C3 med 'Civilization II', så er der sket mange ændringer, som både fornyer spillet og tilfører det langt større valgfrihed. Nu er det penge og ikke mad og våben, som det let kan blive småt med, og handel foregår ikke længere via enheder som kameler og lastbiler, men derimod gennem diplomatiske kontakter til de andre civilisationer. Byernes områder er samtidig ikke længere afgrænset til et fast område, men de udvides, i takt med at man udvikler områderne. Det gør landområder mere sammenhængende, og faktisk kan nærtliggende underudviklede byer fra andre civilisationer tilslutte sig ens egen civilisation. Hver civilisation besidder både unikke egenskaber og enheder, hvilket giver langt mere nuancerede modstandere. De teknologier, man kan opfinde undervejs, er også blevet voldsomt forbedrede. Hele brugerfladen er samtidig blevet redesignet og på fornem vis tilpasset ændringerne i spillet, så efter ganske kort tids tilpasning føler man sig på hjemmebane. Det er også indrettet sådan, at selv nybegyndere kan følge med, selvom disse i starten kun forstår en lille del af, hvad der foregår. Brugerfladen aflaster en på de helt rigtige områder, hvormed man kommer til at bruge sin tid på at udvikle strategier for, hvordan man vil klare sig over for de andre civilisationer. Man kan være alt lige fra ekstrem aggressiv til totalt pacifistisk og alligevel klare sig lige godt. Det skyldes delvist det nye diplomatielement, der giver spillet utallige nye muligheder og en fascinerende stor dybde. Grafikken er illustrativ og formidler vigtigst af alt et godt overblik, mens enhederne er glimrende animerede. Det hele suppleres af velvalgt klassisk musik, som på passende vis danner et behageligt lydtæppe for, hvad der sker på skærmen. Sid Meier har gjort det igen. C3 er et nyt mesterværk og et absolut must for alle strategispillere, som elsker at fordybe sig i et omfattende spil med utroligt mange spændende muligheder. Spillet formår det samme som sine forgængere; man bliver aldrig færdig med det, men kan tage det frem igen og igen, og det er faktisk den største cadeau et computerspil kan opnå.