Taxa-rat og Tommy-gun

Lyt til artiklen

En gedigen gangster stjæler ikke biler, bander eller opfører sig amoralsk. Næ nej, de er sande gentlemen - indtil patronerne hvisler om ørerne. For ofre må der til, når familiens ære betyder alt, og mangel på tillid prompte belønnes med et hestehoved i sengen ledsaget af et baseballbat over nakkehvirvlerne. Vi skal med andre ord tilbage til 1930'ernes USA i pc-spillet 'Mafia', der er en hyldest til klassiske gangsterfilm som 'Godfather' og 'The Untouchables'. Man spiller Tommy Angelo, der i starten af 1930'erne tjener til brødet ved at køre taxa i byen Lost Heaven. Et liv, der ændrer sig brat, efter man bliver tvunget til at redde to gangsteres liv. Herefter hverves man til mafiaens geledder, hvor man gradvist stiger i respekt og rigdom ved at udføre en række spektakulære missioner, der alle er udformet med et klart filmisk tilsnit for øje. Missionerne er opbygget som en blanding mellem et kørespil i stil med 'Grand Theft Auto 3' og et 3D-actionspil som 'Hitman'. Samtidig er de meget varierende og overraskende, men ofte ødelægges spillets gode rytme af en skruppelløs sværhedsgrad. Nogle missioner gennemfører man snildt i første hug, mens andre frustrerer grænseløst, så en manuel indstilling af sværhedsgraden havde været at foretrække. Man triller rundt i et levende bybillede i realistisk langsomme mukkebikker, men desværre er styringen af bilerne næsten for realistisk, for der skal ikke meget til, før man skrider ud eller mister herredømmet. Der skal til gengæld køres meget rundt i byen, så før eller siden lærer man bilernes særheder at kende. En måde: min måde 'Mafia' er grundlæggende mere en film end et spil, for der er ikke så meget plads til at eksperimentere, som man kunne håbe på. Alle missioner skal løses på en bestemt måde, og parolen er altid gentagelse på gentagelse, indtil missionen lykkes. Griber man endelig til drastisk alternative løsninger, så belønnes man med lidt pinlige fejl i spillet, selv om det heldigvis hører til sjældenhederne. En større mangel er derimod muligheden for at spille imod andre. For hvor kunne det være hylende morsomt, hvis man kunne jagte hinanden rundt i veteranbiler, mens man hang ud af vinduet og sendte varme hilsener af sted med sin Tommy-maskinpistol. Så i modsætning til nærmeste konkurrent 'Grand Theft Auto 3', hvor tegneserieanarki og rendyrket action uden den store realisme er i fokus, går 'Mafia' derimod efter en stramt struktureret spiloplevelse, der så til gengæld føles som tur i rutsjebanen på såvel godt som ondt. Ingen svinkeærinder heller ikke mulighed for at dreje af, kun fuld fart fremad med hæsblæsende action i topklasse, så længe det varer. Så hvis du er bevæbnet med en svulstig mafiaboss af en pc, og 'Godfather' står på hylden blandt dine yndlingsfilm, er 'Mafia' den tur i rutsjebanen, du ikke kan afslå.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her