Støvet er blevet skudt af platformsspillet 'Metroid', der er genoplivet til GameCube. Resultatet er et stemningsfyldt kunststykke, der sætter nye standarder inden for sin genre. Topkarakteren på seks hjerter bliver sjældent hevet frem fra mølposen. Mindre kan dog ikke gøre det, når man står over for 'Metroid Prime', der er noget så sjældent som et tredimensionelt platformsspil limet sammen af en medrivende science fiction-historie. Der forfaldes aldrig til billige salgstricks her: Selv om spillets kvindelige hovedperson Samus Aran således i grove træk er en science fiction-udgave af Lara Croft fra 'Tombraider', er hun blottet for underlødige seksuelle undertoner, idet Samus altid er iført en potent robotdragt, der overlader alt til fantasien. Spillet tager sin begyndelse lige efter sit originalforlæg, det 17 år gamle platformsspil 'Metroid'. I kraft af sit virke som dusørjæger hidkaldes frøken Aran for at undersøge en piratrumstation, der kredser om en mystisk planet. Denne pålydende simple spejdermission fører hende på sporet af et sindrigt komplot om verdensovertagelse, for på planeten gemmer sig et ekstremt energiholdigt grundstof, som en urgammel civilisation har efterladt. Og så er kapløbet på planeten i gang, for hvis først rumpiraterne får kløerne i det potente stof, er hele universet dømt til at flage med skeletflag til dets dages ende. Gradvise superevner Det tager pusten fra én, hvor stor og usædvanligt levende den gådefulde planet er. Den er opdelt i mange forskellige klimatiske zoner, så der er dømt hård actionferie gennem både sne, slud, lavamasser og regn. Og det føles virkelig som en stor, levende organisme, når alt på planeten kan ses og identificeres gennem Samus' smarte robotsyn. Men selv om man er ejeren af dette tilsyneladende slagkraftige robotkostume, kan man reelt ikke meget i begyndelsen af spillet. Man får nemlig tildelt sine superevner drypvis, og først når man har bevist, at man fuldt ud behersker en færdighed, bliver den næste præsenteret. Denne gode pædagogiske tilgang gør, at man bliver fuldkommen fortrolig med sit gradvis mere avancerede udstyr, og da begrænsningerne i udforskningen af planeten beror på, hvilke egenskaber man har lært, er denne evolution af ens evner en af spillets primære motivationsfaktorer. Dertil kommer, at alle nye superevner - modsat i de fleste mere traditionelle platformsspil - er permanente, og dermed ligger en stor del af opgaveløsningen i at udtænke, hvor på planeten man kan drage fordel af sin netop tillærte færdighed. Ikke for skydegale Hele styringen og opbygningen af 'Metroid Prime' er anderledes end i alle andre førstepersonsskydespil, så hvis man forventer et spil, der ukritisk samler stafetten op efter actionspil som 'TimeSplitters2' eller 'Quake', bliver man grueligt skuffet. Der er masser af gådeløsning, dynger af godt skjulte informationer og adskillige overraskelser undervejs, og man kommer ikke langt ved at løbe hovedkulds ind i et nyt rum og smide om sig med laserstråler. Der skal snuhed og taktik til - og hvis det kniber, er spillet heldigvis flinkt til at hjælpe én videre ved at give gode råd. Man må tage rumhjelmen af for den kraftpræstation, at det er lykkedes 'Metroid Prime' at fange den trykkende science fiction-stemning fra det gamle spil, men samtidig få den støbt over i en eminent tredimensionel grafik, der snildt kan få Xbox og PlayStation 2 til at pakke deres grafikchip sammen. Hele stemningen og den grafiske stil i spillet er så gennemført, at man kan tage sig selv i at stå at nyde roligt neddalende snefnug eller tunge regndråber i junglen, mens et gnavent rummonster gumler løs på ens rygsøjle. En stor del af denne gode indlevelse skyldes den suveræne lydside, der tilmed understøtter surroundlyd, hvis man har et hjemmebiografanlæg til det. Sjældent mesterværk Budskabet herfra er klart: Er man til intelligente skydespil med en god historie, timevis af god gådeløsning, et vedkommende gameplay og tyk stemning, er 'Metroid Prime' alle pengene værd. For sandheden er, at det er svært at grave reelle kritikpunkter frem. Eneste småting er, at det er svært at låse sit automatiske robotsigte fast på flyvende fjender, og at monstrene i et område på magisk vis dukker op igen på præcis samme steder, hvis man forlader området. Og det bliver irriterende, når man gang på gang skal igennem de samme rum og bekæmpe de samme monstre. Desuden har spillet ingen multiplayerdel, men man savner den heller ikke, idet der er rigeligt med ekstra spilletid og godt skjulte hemmeligheder, hvis man sætter tiden af til at udforske spillet til bunds. Dog er det ikke egnet til hvem som helst. Det kræver tålmodighed, gode engelskkundskaber og mod på at skulle aktivere hjernecellerne før aftrækkerfingeren. Og har man ikke det på sit CV, så prøv alligevel, for 'Metroid Prime' er et unikt og magisk medrivende mesterværk udført med en sjælden høj grad af perfektionisme. Samme flid og detaljerytteri er ikke set siden spil som 'Metal Gear Solid 2' til PlayStation 2 eller 'Halo' til Xbox. Det siger alt.