0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Djævelsk dødvande

Selv om 'Devil May Cry 2' er et middelgodt og til tider hæsblæsende actionbrag, er det ganske enkelt sin forgænger underlegen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vilde saltomortaler i luften og kontant afstraffelse af mystiske monstre er på menuen i 'Devil May Cry 2' (DMC2), der er efterfølgeren til sidste års actionhit på PlayStation 2.

Her indtager man igen rollen som dæmondræberen Dante, der med læderjakke, skarpt sværd og et kynisk blik får populærkulturens modsvar, Buffy, til at ligne en vattet popsangerinde.

Desværre er hverken Dante eller det kvindelige modstykke i DMC2, Lucia, tilnærmelsesvis lige så seje som i originalen. Væk er den gotiske, Tim Burton-inspirerede
stemning, og i stedet er der brunlige, firkantede bygninger og hæsligt stemmeskuespil, der mest af alt leder tankerne hen på et hold ukrainske C-skuespillere - ikke engang morsomt på den ufrivillige facon.

Heller ikke actiondelen er på højde med forgængeren, eftersom kampsystemet nu lægger vægt på hurtige drab frem for elegante likvideringer.

Resultatet er dejligt hektisk action den første time, men desværre bliver modstanderne hurtigt til én stor grå masse, som man sparker, hakker og skyder i stykker af vane - ikke af lyst.

Styringen af Dante og Lucia er fornem som altid, og med de smukke animationer er det stadig en fryd at hoppe fra hustag til hustag, løbe op ad vægge og kaste knive efter de velanimerede fjender.

Men det er bare langtfra nok. For selv om DMC2 på egen hånd er et middelgodt og til tider hæsblæsende actionbrag, er det ganske enkelt sin forgænger underlegen.

Acceptabel, men anonym action.





Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere