0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kugleskøre aber

Det særprægede action- og gådespil 'Super Monkey Ball 2' er et klart eksempel på, hvad en god fortsættelse til et spil skal indeholde, men GameBoy Advance-udgaven er knap så helstøbt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forsøger man at forklare sine nærmeste, at man brugte det meste af en tirsdag aften på at styre en abe fanget i en kugle rundt på en labyrintisk bane, vil de fleste nok kigge på én med en blanding af medlidenhed og morskab.

Men spilfortsættelsen 'Super Monkey Ball 2' er ligesom sin forgænger, 'Super Monkey Ball', et spil, der forundrer i teorien, men fortryller i praksis.

Etteren var en af de mere underspillede trumfkort i forbindelse med GameCube-konsollens lancering, og spillet modtog stor ros for sit forfriskende nye koncept - om end indpakningen var meget japansk.

Det er stilen stadigvæk i 'Super Monkey Ball 2', og ligeså er ideen igen, at man ikke skal styre selve kuglen, men derimod hele banens hældning - præcis som i de legetøjslabyrinter af træ, hvor man ved hjælp af to drejeknapper på siderne skal gelejde en stålkugle helskindet gennem en labyrint fyldt med blindgyder og huller.

Derfor er det eneste, man bruger i spillet, venstre tommelfinger på joysticket samt sin strategiske sans - en idé så simpel, at selv komplette novicer let forstår essensen - men det er langtfra ensbetydende med, at man også kan mestre spillet.

Lær tålmodighed
Spillets mange baner er djævelsk svære og kræver oftest nærmest perfekt timing og dermed også enorm tålmodighed, fordi selv de mest klippefaste tommelfingre tit vil fejle.
I forhold til forgængeren er banerne pakket ind i en overordnet historie, hvilket både giver mere sammenhæng, variation og især motivation til at gennemføre de mange baner, der også er mere fantasifulde, mens sværhedsgraden fornemmes bedre balanceret.

Jo flere baner man gennemfører, jo flere point optjenes der, og disse kan efterfølgende spenderes på at 'låse op' for spillets i alt 12 minispil som for eksempel bowling, billard, fodbold og tennis.

Underholdningsværdien af dem svinger en hel del, men man finder lynhurtigt sine favoritter, for der er med garanti noget til enhver smag. Småspillene er perfekte som små korte og uforpligtende festspil, der samtidig forlænger spillets holdbarhed til nær det uendelige - og
giver perfekt afbræk, hvis selve trilleriet bliver trivielt.

Minus på mobil
Ideen har også forvildet sig over på GameBoy Advance i 'Super Monkey Ball Jr.'. Forvildet, fordi det, når man spiller 'Super Monkey Ball Jr.', går op for én, hvorfor joysticket i sin tid blev opfundet.

På GameBoy Advance har man kun piletasterne at styre med, og netop det gør det unødigt svært og til tider direkte umuligt at kontrollere banens hældning - simpelthen fordi man med piletasterne maksimalt kan mønstre samme præcision som en hjernekirurg kan med en motorsav.

Efter en times tid vænner man sig til styringen, men man får aldrig samme lækre følelse af at have fuldstændig kontrol over selv banens mindste bevægelse som i GameCube-versionen.

Spillets små minispil bjærger store dele af morskaben i land, men ikke helt nok til at tilråde et køb uden først at prøve spillet.

Perfektionisme
Samme råd må til dels tilfalde 'Super Monkey Ball 2', for selv om det stadig er et studie i uhyggeligt vanedannende simplicitet og charmerende unikt spildesign, kan helt uerfarne abetæmmere med fordel prøve kræfter med den mere prisvenlige forgænger først for at se, om konceptet triller
i god jord.

Fans bør derimod absolut ikke betænke sig, men købe med det samme, for 'Super Monkey Ball 2' laver ingen fodfejl og finpudser med en sygelig perfektionisme en i forvejen abeskøn spilidé.