Actionspillet 'Viewtiful Joe' er en frisk orkan, der giver håb for, at computerspilmediet har en anden fremtid end karakterløse skydespil på samlebånd eller sportsspil med nu tusind ekstra opdaterede spillere fra den østbelgiske 3. division. For hvis der nogensinde var et computerspil, der i den grad kunne kaldes en spillefilm, så er det 'Viewtiful Joe'. Som knægten Joe er man i biografen med sin date, men midt i B-filmen træder filmens skurk pludselig ud af filmlærredet og kidnapper den stakkels pige. Joe selv bliver også trukket ind i filmlærredet, hvor han hopper i superheltetøjet og bliver til Viewtiful Joe - en rød, spandexklædt superhelt, der med et ironisk smil tager kampen op for at vinde sin date tilbage fra filmens verden. Hvilket giver anledning til en rasende flot hyldest til B-filmen, idet man kæmper sig igennem jungler, hoteller, draculaborge og fly. Der bliver med andre ord stjålet med alle forhåndenværende lemmer fra filmgenren, men 'Viewfiful Joe' gør det altid med stil, elegance og vigtigst af alt med humor. Det er ikke kun sin imponerende anderledes æstetiske stil, spillet låner fra B-filmens verden. Også Joes evner er direkte importerede, så Joe kan for eksempel sætte spillets tid ned i halvt tempo og på den måde nedlægge de fjender, der i normal tid reagerer væsentligt hurtigere end Joe. Ligeså kan Joe sætte farten i spillet i vejret, hvilket igen kan bruges til at nedlægge fjender, der kun er sårbare over for hurtige angreb. Basalt set er det et actionspil i to dimensioner, som på papiret lyder som et levn fra tidligere, svundne spiltider, men her fungerer det, og man føler aldrig, at spillet virker antikt. Styrken er derimod, at man altid føler sig som en ægte fuldblods superhelt, når man med lette tryk undgår et mylder af fjender, sætter tiden i slowmotion og derpå laver en serie spektakulære flyvespark, der får alle Hongkong-film til at ligne en norsk julekalender. Største hæmsko for spillet er dets utilgiveligt hårde sværhedsgrad. Men heldigvis kan man spille hele spillet igennem på et lettere niveau, hvor man har flere point i helbred, men i voksenversionen af spillet bliver der ikke givet ved dørene: Her skal man pinedød være med på noderne, tænke hurtigt og bruge alle Joes specielle evner og tricks på de rigtige tidspunkter for bare at have en chance. De altid logiske, men ikke helt gennemskuelige gåder bruger på eksemplarisk vis Joes mange forskellige evner på kryds og tværs, så også her skal der tænkes kreativt og ikke kun kæmpes med bevidstheden på standby. Og derfor må topkarakteren hentes ud af skabet, for det er et charmerende, varmt, humoristisk og udfordrende actionspil, der på bedste vis kobler gamle velafprøvede spilkoncepter sammen med nytænkning, flair og sprudlende fantasi. Det er på den måde, at computerspil som medie kan forny sig, så er du til action og køber kun et spil om året, er 'Viewtiful Joe' et svært underholdende og anderledes bud.