Den 11-snart-12-årige junioranmelder var bestemt ikke begejstret. Han fandt de ultimative fornærmelser op af lommen, da han skulle bedømme 'Matematik i Måneby': »Det ser bare ud som et eller fra 70'erne«, lød det. Eller: »Tror de, at jeg er dum?«. For en knægt, der er vant til at gå på internetcafé med klassekammeraterne eller med far, stilles der nogle anderledes større krav til grafik, variation og effekter, end folkene bag 'Matematik i Måneby', danske Bitfrost Interative, har leveret. Måske er det grundliggende problem, at spillet gaber over en for stor aldersgruppe af brugere, når den er sat til mellem 8 og 14 år. Eller også kan det være, at de pædagogiske målsætninger ikke helt har stået mål med de teknologiske ressourcer, der kommer til udtryk i produktet. I hvert fald må man konstatere, at denne 11-årige bruger fra at være spændt på, hvad dette nye var for noget, til sidst måtte nærmest lokkes eller tvinges til de sidste rundrejser i Måneby. Med forbehold for denne ene anmelder måtte være helt galt afmarcheret, kan man blive fristet til at sige: Om igen. Retfærdigvis bør det også nævnes, at 'Matematik i Måneby', som på omslaget præsenteres som et »lærerigt rum-eventyr for 3.- 6. klasse« - endda anbefalet af danske matematiklærere - kommer meget fint rundt i bredden af de almindelige matematiske discipliner som geometri, procenter og brøkregning. Spilleren bevæger sig rundt i Måneby for at løse forskellige opgaver som for eksempel at bumle af sted i en gul månebil og indsamle månesten med mindst to blå krystaller eller med mere end én hvid krystal. Eller at indsamle den rigtige størrelse lavasten i den glødende lavaflod. Senioranmelderen på 41 1/2 år var behørigt imponeret over al den forskellige matematik, der blev serveret. Men selv om 'Matematik i Måneby' kommer fint rundt om matematikkens grundregler, så lider produktet af den fundamentale skavank, som junior anmelderen tog fat i. Hvis man som mor og far bruger penge på at erhverve 'Matematik i Måneby' til hjemmets yngste, så må de kunne forvente, at det kan fænge lidt bedre end skolebogens kedelige sider. peder.bjerge@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview