Opskriften er fluks at fatte sin controller, for 'Need for Speed: Most Wanted' sætter en dyd i at blæse på kødannelser, fartbegrænsning og lysregulering. Det gælder kort og godt om at køre og smadre sig vej til titlen som den mest eftersøgte og berygtede gaderæser. Vejen går over et utal af dueller med andre fartbøller. Desuden kommer du garanteret til at sætte gang i en politijagt, når du bliver fanget i en fartkontrol eller bare kører så klodset, at du får puffet til politiets køretøjer. Det hjælper dog med til at holde dig ude af politiets søgelys, hvis du køber nyt udstyr til din øse, giver den en ny lakering, sætter spoilers på og så videre. Der bliver bygget fornuftigt videre på takterne fra tidligere 'Need for Speed Underground'- og 'Burnout'-spil. Spillet har desuden sikret sig retten til at anvende design fra virkelige bilmærker, så det kilder lige dét ekstra ned ad nakken, når man ramler ind i lygtepæle, olietønder, busskure, autoværn og andet i en toptunet Aston Martin. Vi er dog ikke helt henne i samme virvar, som kendetegner 'Burnout: Rivals'. Men historien er fin, og udfordringerne har en passende balance mellem rendyrket fartfornemmelse og frustrationer over, at man ikke lige finder den hurtigste og korteste genvej med det samme. På PlayStation 2 bliver grafikken afviklet flydende, selv om prisen for det høje tempo dog er, at omgivelserne og farvelægningen ikke er så detaljerede, som konsollen ellers burde kunne præstere. På Xbox 360 er der til gengæld fuld skrue på effekterne, når omgivelserne selv i høj fart spejler sig i den blankpolerede lak, eller når et vindpust får træernes blade og grene til at bevæge sig. Desværre virker det samtidig, som om udviklerne endnu ikke helt har tæmmet den nye konsols muligheder, når spillet sine steder har tendens til at hakke. Som helhed er der dog alvorlig risiko for svedige hænder ved controlleren. En herligt hektisk og medrivende spiloplevelse. lordagsliv@pol.dk