0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pipilotti Rist. 'Open my Glade (Flatten)', 2000. En-kanals videoinstallation uden lyd (video still). © Pipilotti Rist. Courtesy the artist, Hauser & Wirth and Luhring Augustine.
Foto: Pipilotti Rist. 'Open my Glade (Flatten)', 2000. En-kanals videoinstallation uden lyd (video still). © Pipilotti Rist. Courtesy the artist, Hauser & Wirth and Luhring Augustine.
Kunstkritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse fra Politikens Kunstkritikerskole: Pipilottis hurlumhejhus sender hjernen på ferie

Den schweiziske videokunstner Pipilotti Rist har skabt et så sanseligt og betagende univers, at man helt frivilligt lægger hjernen ved dørtærsklen og lader andre sanser komme til.

Kunstkritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Ej altså jeg ved ikke om jeg må røre ved den«. Stemmen kommer fra en ung kvinde i en leopardmønstret pelsjakke. Hun kigger spørgende ud i luften.

Hendes krop udgør en bakket silhuet i den chaiselong hun ligger henslængt i mens hendes fingre utålmodigt cirkulerer rundt om en lampesnor til en standerlampe, som udgør en af de mange lysende øer i rummet. Hun har ikke opdaget at hun allerede ligger oven i værket ’The Patience’.

Videokunstens Pippi Langstrømpe er kommet til Louisiana og har med et festfyrværkeri af farver forvandlet kunstmuseet i Humlebæk til sit eget Villa Villekulla.

Den retrospektive udstilling ’Åben min lysning’ er et sanseligt bombardement som i den grad skal mærkes og føles, bedst uden telefon. Værkerne peger både ind i kroppen og i naturen, som magneter drages man ind i de små lysninger som værkerne udgør. Vi er inde i skærmen, under gulvbrædderne, vi ser ud af øjnene og ind i vores øjenlåg.

Udstillingsteksten fortæller mig, at jeg skal opleve en lejlighed. Udstillingen udfolder ikke værket kronologisk, men er inspireret af hjemmets logik. Altså forløb med forskellige funktioner og stemninger.

Den køber jeg, men hvis vi arbejder med en ikke-kronologi kunne det have været interessant at lege med andre symboler frem for tal på de røde bokse, som kontinuerligt fortæller mig hvor jeg er og hvor jeg skal hen.

Som hvis Alice i Eventyrland var blevet guidet af en GPS i stedet for en travl kanin. Det harmonerer ikke helt med det sanselige.

Når det så er sagt er jeg begejstret. ’Åbn min lysning’ er en gennemført, smuk og magisk udstilling. Som beskuer bliver man sat på et bagagebånd og kan lade sig føre gennem et sandt sanseparadis.

Magelig hurlumhej

»Hørte jeg nogen sige feminisme?« spørger omviseren en flok udskolingselever der som en stor enhed er dumpet ned i de bløde blå puder.

Halvt sovende, halvt mystificeret af den unge kvinde i værket ’Ever is over all’, som smadrer bilruder med en blomst. I værket ’4th Floor to Mildness’ er vi på søens bund og får en omvendt tur i Monets have.

Aldrig har kunst været så mageligt, som når man ligger i bløde senge og får lov til at flyde side om side med søgræs og åkander til tonerne af en popluftig kvindestemme.

I totalinstallationen ’Pixelwald (motherboard)’ befinder vi os et mindst lige så fortryllende sted, nemlig i teknologiens magiske kerne. En skov af pixels som med sine kulørte farver lokker én til at hive sin Iphone frem.

»Vent lige til det bliver lyserødt igen, det var helt klart flottest«, beordrer en pige dybt inde fra den glødende skov, hvis lys kun forstyrres af venindernes telefoner.

Udstillingen er et sanseligt hurlumhejhus og jeg kan tydeligt mærke min ukritiske begejstring boble. Jeg føler mig forført og bedøvet og al kritisk tankevirksomhed er en by i Rusland.

Men det er så er vidunderligt syndigt er være min hjerne utro. Jeg er dybt i Pipilotti-land, langt nede i kaninhullet og jeg vil bare gerne have mere. Og ved du hvad? Måske er det helt okay at lade sanserne komme til og glemme hovedet (og telefonen) for en gangs skyld.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden