Politikens netværk for ledere i skolen gentager sidste års succes i 2020, og du har mulighed for at tilmelde dig nu.
I netværket ønsker vi at gøre den faglige sparring konkret og emnespecifik, dykke dybt ned i temaer inden for skoleledelse og danne ramme om tætte relationer mellem medlemmerne.
Hvem deltager?
Netværket består af maksimalt 30 medlemmer, der alle har dedikeret sig til et aktivt medlemskab af netværket. Det sikrer – sammen med et fortroligt rum – et personligt kendskab til hinandens kompetencer, erfaringer og udfordringer.
Hvem er netværket relevant for?
Netværket er for dig, som er leder i en folke- eller privatskole og ønsker løbende inspiration og sparring for at holde dine faglige kompetencer opdateret. Du er interesseret i idéudveksling og at give og få inspiration.
Hvad får du ud af det?
Alle møder bliver planlagt med fokus på konkret, faglig idéudvikling og løsning af medlemmernes udfordringer inden for et aktuelt og relevant tema. Vi får inspiration udefra fra førende eksperter inden for de enkelte temaer, men bringer også altid vores egen viden i spil i et givende og afvekslende format. Vi mødes fem formiddage om året i Politikens Hus. Som medlem af netværket er du med til at definere, hvilke temaer der skal debatteres på møderne – og kan også få indflydelse på hvordan. I løbet af netværket i 2019 havde møderne blandt andet fokus på den gode skolestart, en udskoling for alle, relationskompetence samt motivation af medarbejdere, og mødernes oplægsholdere talte forskere og eksperter såsom Stig Brostrøm, Louise Klinge, Mette Pless og Mogens Jin Pedersen.
Er det krævende at være med?
Nej. Vi ved, du har travlt. Derfor har vi skruet et forløb sammen, som er stramt og giver energi, og som trækker på det bedste fra journalistik, forskning og skolevirkelighed.
Hvem er netværkets leder?
I spidsen for netværket er Jacob Fuglsang, mangeårig uddannelsesredaktør hos Politiken og erfaren netværksleder inden for området. Jacob er garant for et højt fagligt niveau og vil i rollen som netværksleder tilrettelægge indholdet og sikre en relevant og levende dialog.
Datoer for de kommende møder:
· 23. april kl. 09.30-13
· 26. maj kl. 9.30-13
· 3. september kl. 09.30-13
· 5. november kl. 09.30-13
· 12. januar 2021 kl. 09.30-13
Temaerne for møderne planlægges ud fra aktuelle tendenser og medlemmernes ønsker.
Det formelle
Datoerne for de fem årlige møder er altid planlagt et år frem. På denne måde sikrer vi bedst, at alle medlemmer kan planlægge deres tid herefter.
Det er ikke muligt at sende en kollega i dit sted, da netværket er fortroligt, og medlemskabet derfor personligt. Du vil naturligvis modtage materialer og præsentationer fra netværksmødet.
Hvad er prisen?
Medlemskab af et netværk koster kr. 11.900 (ekskl. moms) og løber et år ad gangen. Prisen inkluderer fem netværksmøder og kan ikke refunderes.
Til møderne får du professionel mødefacilitering af netværksleder Jacob Fuglsang, forplejning, ekspertviden fra eksterne oplægsholdere og kompetent sparring med netværkets andre medlemmer.
Skriv til Linnea Edström på linnea.edstrom@pol.dk for at melde dig ind i netværket eller for blot at høre mere. Du er også velkommen til at ringe på 28 59 80 08.
Vi glæder os til at se dig!
