Det var så absurd, at der ikke var andet at gøre end at grine ad situationen. Det var mandag. Første arbejdsdag i det nye år og det var så mørkt, at man skulle tro, det var nat hele dagen, mens regnen piskede ned i en uendelig strøm. Da jeg kiggede ud ad vinduet, inden jeg cyklede hjem, begyndte jeg næsten at småle. Januar viste sig fra sin mest ubarmhjertige side.
I mange år har jeg haft det virkelig hårdt, når julen var forbi, og lyset og hyggen var pakket ned. Jeg har næsten haft koldsved over, at der ikke var mere marcipan, nougat og sovs. Men i år er det anderledes. Jeg har virkelig spist igennem i julen, for jeg elsker julemad og har lavet virkelig meget af den.


























