Da vi var færdige med suppen, lignede min medspiser en slimet hund. Selv havde jeg suppe ned ad trøjen og undrede mig over, at det kogte æg, der lå i min skål, kunne se så brunt ud.
Det var på Vesterbro, og sammen med en af mine venner havde jeg netop fortæret en portion ramensuppe. Den suppe, som alle har talt om hele vinteren, og som efter sigende skulle være det hotteste af det hotte. Og som man, når man er på en bydelenes smarteste restuaranter, bestiller på en japansk automat uden overhovedet at ane, hvad man egentlig får. Heldigvis med hjælp fra personalet, der både er søde og imødekommende. Men som vi måske lige så godt kunne have bestilt maden hos fra begyndelsen af.


























