Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Madperler. Det regnede med kulinariske perler hos Cantina.
Foto: Ivan Riordan Boll

Madperler. Det regnede med kulinariske perler hos Cantina.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Man får virkelig meget god mad for de penge

Den nye Cantina i Borgergade serverer god mad til rimelige priser. Men vinen kan de altså ikke rigtig finde ud af.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To af byens mere succesrige madentreprenører har åbnet en flot italiensk restaurant, Cantina, i lokalerne, hvor der tidligere lå en gyselig mexicansk bule, der hed Chicos Cantina. Navnet har de beholdt. Resten er røget på losseren.

Henrik Laszlo og Mikkel Egelund driver restauranterne Pastis og Fishmarket i den festlige trekant, der ligger mellem Gothersgade, Kgs. Nytorv og Ny Østergade. Og restauranterne kan noget med skønne gæster. Maden og servicen er selvfølgelig det centrale, når man bedømmer restauranter, men det nytter jo ikke ret meget, hvis ikke man kan levere det med ’stemningen’. Cantina ligger i samme kvarter, få sekunders gang fra de andre steder, Laszlo og Egelund driver, og åbnede 16. juni.

Jeg havde inviteret min far med ud at spise. Det var lørdag og ikke til at få bord: »I må komme, så finder jeg ud af det«, sagde damen i røret. Vi ankom sent, og tjeneren fik os godt på plads mellem flere ventende. Fra start til slut opmærksom og god service. Baren kom med en lidt for mager spritz til undertegnede og noget chardonnay, der ikke kunne forklares yderligere, til faderen. Det med vin kommer vi til.

Stedet er fedt renoveret i en halvindustriel stil, og man har modstået trangen til at proppe for mange borde ind på gulvet. Plads er luksus. Festmusikken er høj, og vi nød det smukke København, hvor mændene stryger skjorten og pigerne svajer yndigt på deres skulpturelle sko. Ingen så ud til at bekymre sig om Brexit her. Faderen vippede med foden: Stemningen var der.

En decideret perle

’Family style’ hedder den 10-retters menu, som hele bordet skal vælge, hvis du vil have den for 400 kr. per person.

Og så var der det med vinen. Tjeneren rådede os ad flere omgange til at tage husets Brunello til sølle 500 kr. Jeg forsøgte at spørge lidt til de andre vine, men dem kendte tjeneren ikke. Jeg aner ikke, hvordan man køber Brunello og sælger den til 550 kr. og tjener penge på det.

Det ville være et mirakel, hvis det var godt. Men den i øvrigt meget servicemindede tjener var stålsat; han var sikker på, at det var det bedste i det prisleje. Til forretterne kom han med et glas riesling til min far og sorgløse italienske rosébobler til mig. Intet af det, vi fik på glas, gjorde videre indtryk. Vinkortet var rimeligt i pris, men ikke videre opfindsomt.

Foto: RIORDAN BOLL IVAN

Men så begyndte det at regne: en super tatar med parmesan og revet sommertrøffel, som der skal reklameres for, ansjoser med persille og chili, melon og skinke blev støvet af, små pyssenyssede og delikate grøntsager med en sennepsemulsion. Lækkert alt sammen. Skulle man være Anton Ego et øjeblik, kunne man indvende, at skinken var lidt i den tørre ende, og at de godt kan arbejde lidt med brødet.

Endnu bedre blev det med den grillede jomfruhummer: perfekt og saftig konsistens. Burrataen, der kom med friskbælgede ærter og sommertrøffel og sprøde salte brødcroutoner, var en decideret perle. Laksecevichen med avokado og mandler var til gengæld en ret ligegyldig alibiret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skal man drikke Brunello, må man betale, hvad det koster

Jeg havde forlangt rødvinen nedkølet – tjeneren havde oplyst, at den lå i vinskab ved 20 grader. Hvad der har godt af at ligge klar på 20 grader, er ikke godt at vide. Måske ost. Men ikke vin. Vi fik den i en kølig spand, og temperaturen var da også sval, da vi begyndte på den. Rødvine skal – sådan generelt – serveres ved 16 grader, og hvis vinen vinder 2 grader ved at komme i glasset, skal den ligge ved 13 eller 14.

Men pizza laver de sørme godt

Mine bange anelser var rigtige. Brunello er et område, hvor produktionen er eksploderet, og hvor meget af det, der sælges med det prestigiøse navn, er om ikke noget sprøjt, så noget, der ligner.

800.000 flasker blev der lavet i 1975 af 25 huse. 6.000.000 flasker kom på markedet i 2005 fra nu ikke mere end 240 forskellige huse. Du kan selv regne ud, om kvaliteten af DOC Brunello di Montalcino er blevet udvandet eller ej. Det går ikke at anbefale sådan en vin, der sælges på snobværdien i navnet alene, også selv om vinen havde en fin næse. Skal man drikke Brunello, må man betale, hvad det koster.

Foto: RIORDAN BOLL IVAN

Den ellers så spændende italienske vinscene kan man altså ikke opleve på Cantina. Men pizzaer laver de sørme godt. Der kom en lille til deling – helt klart en af byens bedre pizzaer. Blød og våd i midten og sej-sprød i skorpen som i den napolitanske skole. Og der findes ikke andre skoler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kødretten, der lukkede det salte, var to skiver saftig, men ellers ikke videre sexet porchetta med portobellosvampe og balsamico. Desserten var derimod noget af det bedste is, jeg har fået længe, serveret old school i blikskåle, med kolde kirsebær og en lille mandelkage. Mango-passion-frugtisen var – og jeg ved, det lyder som en styg blanding – bare vidunderlig.

På bundlinjen udkom en bon på små 1.700 kr. inkl. kaffen. Man får virkelig meget god mad for de penge. Vi kravler op på 4 små hjerter for et godt, velsmagende restaurantkoncept, der bliver bedre, når de arbejder lidt med vinene og uddanner deres personale i, hvad de handler med.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden