Hotel Frederiksminde i Præstø er en ekstrem tidslomme i en tidslomme af en by. En hvidgullig bygning fra slutningen af 1800-tallet, hvor væggene er belagt med stribet tapet, ornamenteringer, guldindfatninger og hjortegevirer, gardiner hænger tunge i deres flettede kvastsnore, malerierne har skovsøer og stolene har polstrede armlæn – en så gennemført tilbageføring til en svunden tid, at en bankdirektør fra 1890 ikke ville blinke et øjeblik. Ikke indtil han så hoteldirektørens åbne MacBook Pro i en af de lyse stuer eller den japanske kvindelige kok i køkkenet.
Vi ankommer til hotellet i et fygende snevejr, der har lagt sig fint på alt og givet byen et fernis af romantisk Vinterbyøster. Ikke at Præstø har brug for hjælpen – i en by, hvor man dyrker nostalgien, brostenene og kan »dufte tiden, der var engang«, som det hedder på VisitMønsKlints hjemmeside.
Men der er sket noget nyt det seneste år: Hotellet og Præstø er fået en michelinstjerne, noget, der indtil sidste år slet ikke kunne lade sig gøre i en lille by i Udkantsdanmark.
Det er resultatet af seks års hårdt arbejde fra en ung kok, der kom til byen uden nogen særlig karriere at bryste sig af, og en hoteldirektør, der endte med at tro på ham. Køkkenchef Jonas Mikkelsen og hoteldirektør Silje Brenna er i dag partnere i hotellet og udstråler afslappet venskab (som når Silje Brenna under fotograferingen lidt adspredt hyggesparker Jonas Mikkelsen bagi med hælen af sin sko). Men sådan startede historien langtfra.
