Allerede i det tidlige 2008 vil man fra Hovedbanegården kunne gå direkte ind i Tivolis delikatesseforretning og tage lidt mad med hjem. Med mindre man da foretrækker at blive og spise i gourmetrestauranten eller endda sove på det ligeså luksuøse hotel.
Tivoli er gået i kompagniskab med Løgismose Holding A/S, der blandt andet driver Falsled Kro, Restaurant Kong Hans Kælder og chokoladefirmaet Summerbird. Fra årsskiftet 2007/2008 skal Løgismose drive hotel, restaurant, brasserie, vinkælder, delikatessebutik og endda mejeri, i det, der indtil udgangen af dette år, stadig er Restaurant Nimb.