Det vestlige Danmark har op til dobbelt så mange salmonellaudbrud pr. 100.000 indbyggere som Danmarks østlige egne.
Det viser friske tal fra Statens Serum Institut, som avisen 24timer har analyseret.
Området omkring Viborg har dobbelt så mange udbrud som for eksempel Lolland og Vestsjælland. Eksperterne er i vildrede over årsagerne til de regionale forskelle, der kan skyldes madvaner, køkkenhygiejne eller en endnu ukendt årsag, skriver 24timer.




























