Sundere pålæg med mindre salt på vej

Lyt til artiklen

Der er masser af salt i vores mad blandt andet i det pålæg vi kommer på brødet. Men salt er ikke sundt - slet ikke.
I to år har ansatte ved Teknologisk Institut i Kolding forsket i saltindholdet i danskernes pålæg og andre forarbejdede fødevarer. Sektionsleder Vibeke Holm fortæller, at de har undersøgt, hvordan man reducerer saltindholdet i bl.a. leverpostej, skinke og kødpølse, skriver dr.dk/trekanten. »Salt sikrer holdbarheden, men er ikke godt for vores sundhed. Og man kan godt lave pålæg med lidt eller ingen salt. Der kan tilsættes nogle salterstattere, som har samme effekt som salt. Forbrugerne vil ikke kunne se eller smage forskel. I løbet af januar vil Teknologisk Institut fremlægge de endelige resultater af forskningen«. Hvornår de så omsættes i mere sundt og saltfattigt pålæg vides ikke. Seks millioner har forskningen kostet. Halvdelen fra Fødevareministeriet og resten af pengene er givet af de fødevarevirksomheder, som også er med i projektet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her