Antallet af salmonella-syge danskere er faldet kraftigt i det nye år, efter at en lang epedemi har gjort masser af danskere syge. Ifølge myndighederne er det fortsat en gåde, hvad smittekilden er.
I de værste perioder af det årelange udbrud har der været 50-60 syge om ugen. Men siden december sidste år har tallet ligget stabilt på omkring ti syge hver uge.
»Det er lykkeligt, at der ikke er så mange syge mere. Vi ser endnu ikke at udbruddet helt forsvinder, men vi frygter lidt, at det fader ud, før vi finder kilden til smitten«, siger Fødevareberedskabschef Kim Vandrup Sigsgaard fra Fødevarestyrelsen.