Pebernødder, yoghurt og lakrids. Det lyder lækkert, men ville du også synes det, hvis du vidste, at der var svinerester i?
Avisen 24timer har foretaget en stikprøve, der viser, at rigtig mange fødevarer på supermarkedets hylder kan indeholde rester af svin.
Men det er svært at gennemskue for forbrugerne, for der kan findes rester af svinehud, knogler og fedt i 34 forskellige tilsætningsstoffer og i gelatine.
