Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: ANNE-LI ENGSTRÖM
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Superfrugter er ren reklamesnak

Man behøver ikke beviser for at markedsføre en superfrugt. Det mener newzealænderen bag en 'superfruit' strategi.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der er ikke beviser fra kliniske studier, der kan underbygge, at blåbær rent faktisk kan levere et specifik sundhedsresultat. Men beviser har ofte ikke noget at gøre med succes på markedet«.

Sådan skriver newzealænderen Julian Mellentin i den indflydelsesrige markedsføringsguide ’Succesful Superfruit Strategy’.

’Superfruit’ er et marketingbegreb, som han har været med til at definere.

Så en superfrugt er altså ikke noget, der hænger på et træ.

»En superfrugt er en frugt, der opfattes som en superfrugt. Så simpelt er det«, siger Mellentin, om samtidig er en af verdens store frugtproducenter.

Mellentin mener nok, at der er gode solide beviser – eller i hvert fald mange undersøgelser – for det sundhedsfremmende i de tre klassiske superfrugter: blåbær, granatæbler og tranebær.

Men det samme kan ikke siges om de 20-30 andre frugter, som industrien forsøger at markedsføre som superfrugter – patenterede gule kiwier, mangostan, guava, kirsebær, havtorn, gojibær, açaí, appelsin og så videre.

Nogen skal kalde den ’super’
Ifølge Mellentin skal der selvfølgelig findes en eller anden mængde videnskabelige undersøgelser, før man kan markedsføre noget som en superfrugt. Men en superfrugt skal også:

– se godt ud (»have sensorisk appel«)

– være en nyhed – eller opleves som ny (her har æbler et problem)

– have høj ’conveniency’ – altså være nem at spise eller kunne indtages i form af juice, smoothies eller i andre varer

– have videnskabelige undersøgelser i ryggen

– markedsføres ordentligt

– kunne kontrolleres, f.eks. ved, at virksomheden sidder på hovedparten af produktionen.

Ét newzealandsk firma sidder f.eks. på hele produktionen af gul kiwi, et amerikansk firma sidder på 65 procent af verdensmarkedet for tranebær, og et brasiliansk firma sidder på det meste af distributionen af açaí-bær, et af de nye stjerneskud på superfrugthimlen.

Frugt er let at gøre 'super' Ifølge Mellentin er det ikke tilfældigt, at frugt er ’den funktionelle fødevares fremtid’. Mælkeprodukter og kornprodukter har alle elementer af dårligt ry – fedme, dyreetik, allergier, gluten – og grøntsager kan være nok så super, forbrugerne kan bare ikke lide dem. Frugt har derimod et perfekt ’pr-image’, og det kan serveres i den form, forbrugerne ønsker – som juice. »De fleste forbrugere tror ikke på, at det er nemt at spise frugt. Jeg forstår det ikke, for jeg synes, at det er pretty damn nemt at spise et æble. Men det mener forbrugerne ikke, så nu har de taget en beslutning om, at juicer er lige så godt som frisk frugt. Og industrien følger trop«, siger Mellentin.

Helsekost og kiosker tjener godt

Derfor kan man nu få ’superfruit’-produkter mange steder i den danske detailhandel.

Helsekostforretninger sælger for eksempel frysetørrede açaí i kapsler.

Og det aalborgensiske firma Kildespring har god succes med sine importerede MySmoothie, der fås med açaí, blåbær og granatæble i 7-Eleven og mange andre steder.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden