Foto: PELLE RINK
Nyt om mad

Butikker sælger falske blåbær

De blåbær du køber i supermarkedet, er ikke de rigtige, nordiske bær. Ingen ved dog, om rigtige blåbær reelt er sundere.

Nyt om mad

De friske blåbær, som rives ned fra de danske supermarkeders hylder er ikke de vilde nordiske blåbær, som anprises i et væk for at være rige på farvestoffet anthocyaniner. I stedet for at være blå inden i, er de hvide.

Derfor burde de sælges under mærkatet »mosebøllebær« eller »amerikanske blåbær«.

Det fastslår professor og forsker i blandt andet anthocyaniner Lars Dragsted fra Københavns Universitet, skriver Børsen Fødevare Sundhed torsdag.

LÆS ARTIKEL

»Det er altså en anden frugt end den, forbrugerne normalt ville opfatte som et blåbær her til lands,« siger Lars Dragsted og understreger, at der mangler gode, sammenlignende undersøgelser af de to bær.

»Men det står helt klart, at indholdet af farvestofferne anthocyaninerne er væsentligt højere i vores blåbær end i de blåbær, forbrugerne køber i supermarkederne. De vilde nordiske blåbær har også et højt indhold af omega-3 fedtsyrer sammenlignet med anden frugt,« siger Lars Dragsted.

LÆS ARTIKEL

Han kan dog ikke sige, om de amerikanske blåbær også indeholder omega-3 fedtsyrer, som er den sunde type fedtsyrer, der i de rette mængder muligvis kan nedsætte risikoen for dannelse af blodpropper.

Mangler viden

»Vi ved jo ikke, hvad blåbær gør for sundheden. Det er der ikke en djævel, der ved, for der er meget få videnskabelige undersøgelser, der kan sige noget om det.«

LÆS ARTIKEL

Hos Forbrugerrådet kalder Camilla Udsen, forbrugerpolitisk medarbejder, det for »vildledende« at anprise blåbær-lignende bær for blåbærs i forvejen uvidenskabeligt beviste sundhedsfremmende egenskaber.

»Det er samtidigt et stort problem, at man ikke skelner mellem de rigtige blåbær og de amerikanske blåbær, som er hvide indeni. Det er også et stort problem, at nogle medieeksponerede personer anpriser og udråber en enkelt fødevare til at være en super food. Det er jo intet vidundermiddel, selvom det er sundt«, siger Camilla Udsen.

LÆS ARTIKEL

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce