Med sin centrale beliggenhed, flere rummelige etager og en stor facade af høje vinduespaneler burde lokalerne på Nørrebrogade 13 være skabt til at drive en solid forretning.
Men det er som om, at forbandelsen har fået fat i stedet. Efter at en alenlang række af restauranter, natklubber og caféer har spillet fallit på Nørrebrogade 13, er nu endnu et projekt på adressen bukket under.