Grønthandleren vidste ikke selv, hvad den brune og runde frugt, på størrelse med et æg, egentlig hed.
Han spurgte også en af sine assistenter, men han havde heller ikke noget bud, så jeg måtte turen om ad en filippinsk au pair-pige, som kunne fortælle, at det var en chico eller sapodilla. Hvad kan den hedde på dansk, tænkte jeg, og sendte et link med et sapodillatræ til en botaniker ved Botanisk Have, og svaret lød:
»Det er et tyggegummitræ«.


