Folk må spise, hvad de vil.

Men ikke desto mindre er der gråzoner. Det er ikke sjovt at se børn og unge, psykisk og fysisk handikappede på børnehjem og bosteder vælte sig rundt i overvægt og lavere livskvalitet, fordi der er er nogen, der synes, det er synd, at de ikke får det, de kan lide.

Det er i mine øjne uansvarligt af de mennesker, som skal sørge for disse gruppers ve og vel. Igennem tiden har jeg ydet en hel del konsulentarbejde på sådanne institutioner – steder, hvor folk bor døgnet rundt, og hvor det koster x antal kroner for kost og logi. Her er der professionelle, der i mere eller mindre grad forvalter beboernes penge.