Nyt angreb på dansk madmærke

Drop enhver tanke om et dansk ernæringsmærke øjeblikkeligt og brug kræfterne på at skabe et fælles europæisk mærke. Så kontant lyder opfordringen fra Dansk Handel & Service, der nu lægger klar afstand til regeringens ønske om et nationalt mærke få uger før, at mærket skal være på plads. Sundt frem for usundt Ernæringsmærket skal sidde på fødevarerne og hjælpe forbrugerne til at vælge de sunde frem for de usunde. »Vi lever ikke i en osteklokke, hvor markedet for fødevarer i Danmark kan ses isoleret fra resten af EU. Mange af de store supermarkeder køber varer ind sammen med kolleger i udlandet, og derfor er den eneste rigtige løsning at forankre et ernæringsmærke i EU, i stedet for at hvert land har sit eget«, siger Kim Munch Lendal, direktør i Dansk Handel & Service. Organisationen har blandt andre Dansk Supermarked, Metro, Aldi og Lidl som medlemmer. Den forudser, at et dansk ernæringsmærke vil gøre fødevarerne dyrere. »Det er en hæmsko for detailhandlens indkøbsmuligheder, hvor de sparer penge på at købe stort ind, og derfor kan sætte lave priser. Den fordel går tabt, hvis varer til et bestemt land skal mærkes på en særlig måde. Et dansk mærke er dyrt og bøvlet«, siger Kim Munch Lendal, der opfordrer politikerne til at markedsføre kostrådene mere offensivt, indtil EU kan etablere et fælles ernæringsmærke. Forskellige kriterier Sverige, Finland, England og andre lande har allerede eller er på vej med nationale ernæringsmærker. Ofte med vidt forskellige kriterier for, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Hvad får dig til at tro, at man på EU-plan kan blive enige om et fælles mærke? »EU har lavet en grønbog om, at fedmen skal bekæmpes. Og min oplevelse er faktisk, at de enkelte lande vil strække sig langt for at få enderne til at mødes«, siger Kim Munch Lendal. nordisk mærke Dansk Handel & Service tror dog ikke på, at de store supermarkedskæder kan overbevise fødevaregiganter som Kellogg's og Nestlé om, at de skal sætte et særligt mærke på morgenmaden, når de sender den til Danmark. Den erfaring har COOP, der driver kæder som SuperBrugsen, Fakta og Irma, allerede gjort sig. På et tidspunkt forsøgte koncernen at overbevise de internationale vaskemiddelfabrikanter om, at de skulle mærke med det nordiske miljømærke. De nægtede. Både COOP, Dansk Supermarked og Danske Samvirkende Købmænd overvejer i øjeblikket, om de skal acceptere regeringens forslag. De anser forslaget for ernæringsmæssigt bedre end Lars Barfoeds tidligere madmærke, der faldt til jorden i september. Men detailhandelskæderne lægger ikke skjul på, at de er dybt skeptiske. »De udenlandske producenter vil næppe sætte mærket på deres varer, så det bliver kun et lille udvalg af produkter, der ender med at blive mærkede«, siger fødevarekonsulent Kirsten Jacobsen, Danske samvirkende Købmænd.