Hjælp klimaet -tag en kødfri dag

Drop kødet. Kirsten Skaarup kommer med opskrifter til klimavenlig mad - helt uden kød.
Drop kødet. Kirsten Skaarup kommer med opskrifter til klimavenlig mad - helt uden kød.
Lyt til artiklen

Mange kan ikke forestille sig en middag uden kød.

Vores madvaner er årtusindgamle og dybt forankrede. Vi vil ha’ kød på tallerkenen – og helst ikke for meget af det grønne! – skønt det er grøntsagerne, urterne og krydderierne, der leverer alle de vidunderlige smagsnuancer, der gør måltidet til en oplevelse. Men noget kalder på forandring. Kalder alvorligt og indtrængende. Det er den pibende stemme fra vores skrantende klima, som er svær at overhøre. Der bliver snakket meget om vores belastede klima i disse dage. Det kan nærmest blive en belastning i sig selv, synes nogle. Men planeten stønner, og vi er tvunget til at handle. Stor belastning fra kød
Vi har efterhånden lært at spare på energien, og vi ved, at vi skal køre mindre i bil og mere på cykel. Hvad mange ikke er klar over er, at vores fødevareproduktion er mere belastende for klimaet end trafiksektoren. Af den samlede CO 2-udledning stammer næsten 15 procent fra produktionen af kød. Det skyldes mange faktorer, f.eks. køernes bøvsen og prutten, transporten af dyrene etc. Men det er også af stor betydning, at der skal sendes mange kilo plantefoder gennem dyrene for at producere et enkelt kg kød. 1 kg kød ’koster’ mange kg planter. Det gør, at klimabelastningen ved at spise 1 kg kød svarer til at køre omkring 130 km i bil. Den triste kendsgerning er, at hver gang vi sætter tænderne i en bøf, øges den globale opvarmning. Intet afsavn
Som engagerede verdensborgere er vi derfor tvunget til at skære ned på vores kødforbrug. Og der er en del at skære af. Vi kommer ikke til at sulte. Danmark har for nylig opnået den tvivlsomme ære at indtage pladsen som verdens mest kødædende nation. Jamen, hvad med USA, er de ikke lidt overvægtige derovre? – og Argentina? De spiser da enorme mængder kød. Ja, det gør de, men de får baghjul af Danmark. USA kommer ind på en femteplads, og vores pølsespisende naboer i Tyskland ligger 50 procent under det danske forbrug af kød. Vi kan altså uden nogen form for afsavn indføre et par kødløse dage om ugen. Smagsoplevelser venter
Den gode nyhed er, at der venter store smagsoplevelser forude, når vi skærer ned på kødet. I suppen her indgår f.eks. chili og kokosmælk en skøn smagsalliance – og den grillede blomkål bliver en helt ny oplevelse, når den nydes med trøffelmayo og friske krydderurter. I selleriretten fremhæves den fine smag af basilikumpesto og syrlig tomat. Og maden må også gerne se smuk ud, vi spiser faktisk en del med øjnene. Hvis vores daglige mad er baseret på friske økologiske grøntsager fra Moder Jord, nedsætter vi ikke kun klimabelastningen og får nye smagsoplevelser, men vi bliver også friskere og sundere, forholdene for produktionsdyrene kan bedres, vi sparer en masse penge på husholdningsbudgettet – og måske bliver der også mad til Jordens 1 milliard sultende!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her