En tyver er tilsyneladende ikke nok til at forhindre tyveri.
Selv om kunderne i mange supermarkeder skal lægge en 20-krone i pant for kunne trille rundt med en indkøbsvogn, forsvinder der hvert år tusindvis af vogne fra butikkerne.
»Vi er hvert år tvunget til at købe adskillige tusinde nye indkøbsvogne, og med en pris på mellem 500 og 1.000 kroner stykket er det naturligvis en stor udgift for os«, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop, der blandt andet står bag Brugsen, Kvickly og Fakta-butikkerne. Lokalt problem
Den anden store spiller på det danske dagligvaremarked er Dansk Supermarked, som blandt andet driver Bilka, Føtex og Netto. Her oplever man tyveri af indkøbsvogne som et lokalt problem enkelte steder i landet, hvorfor man eksempelvis i nogle Netto-forretninger kan opleve, at en høj metalpind i indkøbsvognen gør det umuligt at tage vognen med ud af butikken.
LÆS ARTIKELDanskerne stjæler tusindvis af kasser

