Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Idyl. SuperBest sælger kyllinger fra Grønnegården. Men gården eksisterer ikke. Det er potentielt vildledende, mener Fødevarestyrelsen, som nu vil se nærmere på sagen.
Foto: Peter Hove Olesen

Idyl. SuperBest sælger kyllinger fra Grønnegården. Men gården eksisterer ikke. Det er potentielt vildledende, mener Fødevarestyrelsen, som nu vil se nærmere på sagen.

Nyt om mad

Industrikyllinger sælges fra fiktive gårde

Det er tilladt at sælge kyllinger under fiktive gårdnavne. Til gengæld er det forbudt at reklamere med, at kyllingerne er medicinfri og velfærdsopdrættede.

Nyt om mad

Rema 1000 sælger kyllinger fra Slotsgaarden, og i SuperBest kan man købe kyllinger fra Grønnegården.

Men de to gårde eksisterer ikke. I virkeligheden er kyllingerne produceret af henholdsvis Rose Poultry og Danpo på farme, hvor flokkene tæller op til 40.000 kyllinger.

På emballagen fra SuperBest vises en hvid bondegård med et vindblæst Dannebrog på gårdspladsen, der er omkranset af marker og skov. Men SuperBest forsøger ikke at bilde kunderne ind, at kyllinger stammer fra en rigtig gård, siger markedsdirektør Jens Visholm.

»Vi synes, at det er et godt markedsføringsnavn, som signalerer Grønnegårdens værdier. Jeg mener sagtens, at forbrugerne kan sætte sig ind i, at det er markedsføring«, siger Jens Visholm.

Kødet er dansk Ifølge SuperBest er Grønnegårdens værdier, at kødet er dansk og ikke pumpet med neutralmarinade. Det har den seneste uge ikke været muligt at få et interview med en repræsentant for Rema 1000, der sælger kyllinger under navnet Slotsgaarden, men marketing- og indkøbsdirektør Anders Jensen udtaler i en e-mail:

»Slotsgården refererer ikke til noget bestemt slot eller en gård, men er blot et navn, vi bruger om udvalgte kvalitetsprodukter. Vi bruger disse kategorinavne, fordi det er gode navne for gode produkter«.



Ifølge Fødevarestyrelsen er der som udgangspunkt ikke noget problem i at bruge fiktive gårdnavne på fødevareprodukter.

Men kombineret med et billede af en konkret gård på emballagen er det potentielt vildledende, fordi forbrugerne måske kan tro, at produktet stammer fra netop denne gård.

»Det kan ikke afvises, at det i det enkelte tilfælde kan være vildledende, når der på emballagen er et billede af en konkret gård. Der bevæger vi os over i en gråzone, som det er interessant at se på. Derfor vil vi bede vores tilsynsførende om at se på produkterne fra Grønnegården«, siger Pernille Lundquist Madsen fra Fødevarestyrelsen.

Traditionel bondegård er misvisende
Forbrugerrådet mener, at produktet giver indtrykket af, at kyllingen kommer fra en specifik gård.

»Jeg mener, at det er misvisende at vise en traditionel bondegård på en kylling, der er produceret på en stor, moderne kyllingefarm. Det er udtryk for en generel problematik, man desværre har set før«, siger Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Kyllinger fra Grønnegården og Slotsgaarden er, som 99,8 procent af de 110 millioner kyllinger, der årligt produceres i Danmark, en del af den konventionelle produktion.

Det betyder, at de er af den hurtigvoksende race Ross 308, som er fremavlet til at vokse til godt to kilo på 40 dage. Der er typisk 30.000 kyllinger per hold, og otte procent af kyllingerne får sår på trædepuderne af at stå så tæt i deres egen afføring.

Adgang forbudt
Politiken har ikke fået tilladelse til at besøge en af de farme, hvor kyllinger fra Grønnegården produceres.

Peter Sandøe, der er professor og formand for Det Dyreetiske Råd, mener ikke, at man kan skride målrettet ind over for markedsføringen af Grønnegården og Slotsgaarden. For hele fødevarebranchen bruger henvisninger til idyllisk landbrug for at sælge deres produkter.

»Der er jo små gårde, gumlende køer, græs og lignende på rigtig mange varer. Alle trækker på gammeldags landlig idyl, fordi det giver positive associationer. Men næsten alle landbrugsprodukter er fremstillet ved industrilignende stordrift. Så hvis man skal skride ind her, så skal man skride ind over for hele branchen«, siger Peter Sandøe.

Strid om medicin

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gunder P. Jensen fra Gråsten Fjerkræ tilbyder forbrugerne et af de få alternativer til konventionelt opdrættede kyllinger. Hans kyllinger får mere plads, de slipper for dage uden mørke, de har siddepinde og gulvvarme.

»Alt det har vi gjort for at få sundere og bedre dyr. Derfor kaldte vi dem for velfærdskyllinger, men det var forbudt. Jeg må heller ikke skrive, at mine dyr ikke er pumpet med vand, eller at de er medicin- og antibiotikafri. Ifølge loven må jeg ikke fremhæve den sunde kvalitet«, siger Gunder P. Jensen. Fødevarestyrelsen forklarer, at det er ulovligt at bruge begrebet velfærdskyllinger, fordi betegnelsen ikke findes i handelsnormerne for fjerkrækød. Og Gunder P. Jensen må ikke fremhæve, at kyllingerne er medicinfri, fordi det antyder, at de konkurrerende produkter har medicinrester i kødet. For få uger siden trak Netto produktet Kærlig Kylling fra markedet, fordi supermarkedet alligevel ikke mente, at navnet matchede realiteterne i den danske kyllingeproduktion. Nu hedder produktet Tasty Chicken.



LÆS MERE

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce