0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Industrikyllingernes liv er en fabrikshemmelighed

99,8 procent af danske kyllinger har stort set samme hårde opvækst - uanset pris.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Umiddelbart er der altså stor forskel på de kyllinger, man kan finde i de danske supermarkeders kølediske. Derfor har Politiken bedt detailhandlen redegøre for forskellen på kyllingernes opvækstvilkår og dyrevelfærd, herunder deres plads, slagtealder og transporttid til slagteri.

Detailhandelen har sendt opgaven videre til deres leverandører, som har givet et samlet svar gennem Foreningen Dansk Slagtefjerkræ.

I svaret fra brancheforeningen står, at de forskellige specialprodukter alle er en del af den konventionelle produktion, som står for 99,8 procent af det danske marked. Kyllingerne afviger måske i forhold til smag, kødstruktur og foder, men i forhold til opvækstvilkår er de ens. Derfor vil Foreningen Dansk Slagtefjerkræ ikke gå længere end at oplyse gennemsnitstal for den konventionelle kyllingeproduktion.

Politiken kan ikke få at vide, om de enkelte produkter adskiller sig, når det gælder eksempelvis flokstørrelse og antallet af trædepudeætsninger.

I skjul
Formanden for Det Dyreetiske Råd, professor Peter Sandøe, ser fremgangsmåden som et forsøg på at skjule, at der bliver brugt en masse penge på at markedsføre forskellige produkter, der dybest set er ens, når det drejer sig om dyrevelfærd.

»Man må konstatere, at de ikke er interesseret i en dialog med deres forbrugere om produktet. De vil sælge dem som mærkevarer, men er reelt ikke interesseret i, at forbrugerne skal vide, hvad der er nedenunder. De har nok skønnet, at forbrugerne ville føle sig lidt snydt, hvis de fandt ud af, at der dyrevelfærdsmæssigt ikke er nogen forskel mellem de forskellige produkter«, siger Peter Sandøe.

Pynter på resultatet
Dyrenes Beskyttelse er enig i, at der er forsvindende lille forskel på produkterne, når man først piller emballagen af. Men alligevel beklager dyrevelfærdschef Pernille Fraas, at branchen ikke fortæller om de få forskelle. Eksempelvis oplyser branchen, at den gennemsnitlige slagtealder er 36,6 dage. Men det gennemsnitlige tal dækker over, at den tidligste slagtealder kan veksle mellem yderligheder som 28 dage og 45 dage.

»Gennemsnitstal kan bruges til at pynte på resultatet. Der vil være nogle, der trækker gennemsnittet op, og branchen har en interesse i at sætte produktionen i så godt lys som muligt. Det er en problematisk produktion«, siger Pernille Fraas.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter