Foto: OLESEN PETER HOVE
Nyt om mad

Industrikyllingernes liv er en fabrikshemmelighed

99,8 procent af danske kyllinger har stort set samme hårde opvækst - uanset pris.

Nyt om mad

Navnene spænder fra ’Danske Holger’ til ’Tasty Chicken’, og kyllingerne koster fra 30 kroner til næsten 100 kroner.

Umiddelbart er der altså stor forskel på de kyllinger, man kan finde i de danske supermarkeders kølediske. Derfor har Politiken bedt detailhandlen redegøre for forskellen på kyllingernes opvækstvilkår og dyrevelfærd, herunder deres plads, slagtealder og transporttid til slagteri.

Detailhandelen har sendt opgaven videre til deres leverandører, som har givet et samlet svar gennem Foreningen Dansk Slagtefjerkræ.

I svaret fra brancheforeningen står, at de forskellige specialprodukter alle er en del af den konventionelle produktion, som står for 99,8 procent af det danske marked. Kyllingerne afviger måske i forhold til smag, kødstruktur og foder, men i forhold til opvækstvilkår er de ens. Derfor vil Foreningen Dansk Slagtefjerkræ ikke gå længere end at oplyse gennemsnitstal for den konventionelle kyllingeproduktion.

Politiken kan ikke få at vide, om de enkelte produkter adskiller sig, når det gælder eksempelvis flokstørrelse og antallet af trædepudeætsninger.

I skjul
Formanden for Det Dyreetiske Råd, professor Peter Sandøe, ser fremgangsmåden som et forsøg på at skjule, at der bliver brugt en masse penge på at markedsføre forskellige produkter, der dybest set er ens, når det drejer sig om dyrevelfærd.

»Man må konstatere, at de ikke er interesseret i en dialog med deres forbrugere om produktet. De vil sælge dem som mærkevarer, men er reelt ikke interesseret i, at forbrugerne skal vide, hvad der er nedenunder. De har nok skønnet, at forbrugerne ville føle sig lidt snydt, hvis de fandt ud af, at der dyrevelfærdsmæssigt ikke er nogen forskel mellem de forskellige produkter«, siger Peter Sandøe.

Pynter på resultatet
Dyrenes Beskyttelse er enig i, at der er forsvindende lille forskel på produkterne, når man først piller emballagen af. Men alligevel beklager dyrevelfærdschef Pernille Fraas, at branchen ikke fortæller om de få forskelle. Eksempelvis oplyser branchen, at den gennemsnitlige slagtealder er 36,6 dage. Men det gennemsnitlige tal dækker over, at den tidligste slagtealder kan veksle mellem yderligheder som 28 dage og 45 dage.

»Gennemsnitstal kan bruges til at pynte på resultatet. Der vil være nogle, der trækker gennemsnittet op, og branchen har en interesse i at sætte produktionen i så godt lys som muligt. Det er en problematisk produktion«, siger Pernille Fraas.

Dansk Supermarked er ikke utilfreds med, at deres leverandører har undladt at oplyse om konkrete opdrætsvilkår for specifikke produkter.

»Vi er tilfredse med, at de har svaret jer«, siger indkøbschef Niels Erik Larsen.

Han har følgende råd til kunder, der vil have specifikke oplysninger om dyrevelfærd:

Stil spørgsmål til slagteren
»Man er altid velkommen til at stille spørgsmål i vores butikker. Man er velkommen til at tage fat i slagtermesteren, varehuscheferne eller indkøbskontoret. Hvis vi ikke kan svare selv, så tager vi fat i vores producenter«, siger Niels Erik Larsen.

Heller ikke Coop er utilfreds med det samlede svar fra kyllingebranchen. Coops forbrugerpolitiske direktør, Mogens Werge, understreger, at den store forskel på kyllinger i Danmark er mellem de 99,8 procent konventionelt opdrættede kyllinger og de 0,2 procent økologisk opdrættede kyllinger. Forskellene på de forskellige konventionelt opdrættede kyllinger er så lille, at de er ligegyldige.

»Det er marginale forskelle mellem de konventionelle produkter. Jeg kan ikke se, at det ville gøre nogle lykkeligere at vide, om kyllingen har levet 28 eller 30 dage. Vi må sige til forbrugerne, at der grundlæggende ikke er den store forskel på de konventionelle kyllinger. Hvis de går op i dyrevelfærd, må de købe økologisk kylling«, siger Mogens Werge.

Han mener, at forbrugerne som udgangspunkt skal gå ud fra, at specialprodukterne i den konventionelle produktion kun lever op til lovkravene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det betyder konkret, at der går 20 fuldvoksne per kvadratmeter, at kyllingerne i 8 dage af deres liv lever i konstant kunstigt lys, at de bliver transporteret op til 12 timer for at blive slagtet, og at de er af racen Ross 308, som er fremavlet til at producere meget kød, især brystkød, på meget kort tid.

Et af problemerne ved disse vilkår er, at kyllingerne står så tæt i deres egen afføring, at omkring 8 procent af dem får sår på trædepuderne.

Forbrugere, som går op i dyrevelfærd, men som ikke vil betale 150 kroner for en økologisk kylling, skal gå uden om de billigste produkter, mener Mogens Werge, Coop.

»Det er desværre ikke så simpelt, at dyrere kyllinger er lig med bedre dyrevelfærd. Men hvis man altid køber den billigste, skal man gå ud fra, at der ikke er gjort ret meget mere end lovkravene«, siger han.

Umuligt at sælge velfærdskyllinger
Coop så gerne et produkt med en bedre dyrevelfærdsprofil. Men det er nærmest umuligt at sælge på det danske marked, hvor forbrugerne går hårdt efter prisen.

»Vi vil gerne tilbyde et produkt, der er vokset op under bedre dyrevelfærd. Hvis det kan sælges. Hvis du spørger mig, om danske forbrugere burde bruge lidt flere penge på animalske produkter, herunder kyllinger, så er mit svar ja. Kyllinger er for billige«, siger Mogens Werge.

Dansk Supermarked oplyser, at de sætter priserne efter det, som forbrugerne vil betale. Det har ikke været muligt at få interview til denne artikel med repræsentanter fra SuperBest, Rema 1000 eller Aldi.

NYHEDSBREV:Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce